Er NLP farligt

I mit arbejde med NLP har jeg mødt mange forskellige mennesker, og blandt disse erfaringer er at… Jeg stadig møder skeptikere til NLP, selv om der bliver længere og længere imellem dem. Jeg tror de vil blive færre og færre de næste 5 -10 år. De skeptikere jeg har mødt, er stort set alle nogle der:
1) ikke selv har erfaringer med NLP, men kender nogen, der har deltaget på et kursus, hvorefter de forandrede sig, ofte til at tro, at de kunne kurere mange af verdens problemer.
2) har deltaget på et kursus, men ikke ville/kunne give slip, på det de kendte og dermed ikke kunne lære så meget som resten af holdet.
3) har hørt at NLP er noget religiøst.

Hvis jeg kikker på de tre grupper af skeptikere hver for sig, så er der nogle helt særlige mønstre, der betegner deres adfærd:
1) Den første gruppe udtaler sig om noget, de ikke kender, baseret på reaktioner fra andre. Det de oplever er personer, der har taget en uddannelse, der giver så meget mening, at personerne har valgt at tage denne viden til sig. Det at tage viden til sig, resulterer naturligt i, at man ændrer sig. Det er denne ændring, der skræmmer folk. Her har NLP kun skyld i at være så godt, at deltagerne tager det til sig, hvor langt det meste vi uddanner os til er så intetsigende, at vores omgivelser ikke kan registrere, at vi ændrer os. Det burde da glæde alle, at deltagerne på et kursus kan vinde så meget tro på sig selv, at de kan gøre op med problemer de før kurset troede var uundgåelige.

2) Det er for mennesker helt naturligt at være forsigtige, når vi møder noget nyt. Denne forsigtighed lærer vi igennem livet. Jo ældre vi bliver og jo flere gange vi har følt os til grin eller snydt, jo mere mistillid og kontrol søger vi at have. Samtidig vil trygheden ved al den viden vi nu har og angsten for, at det vi troede var rigtigt er forkert forstærke dette endnu mere. Denne kontrol har desværre den bivirkning, at vi lærer meget langsommere. Netop derfor lærer børn så enormt hurtigt, de er ikke bange for noget og ved ikke så meget, der kan skabe fordomme. Dermed vil jeg postulere, at de deltagere, der ikke finder noget de kan bruge i NLP, enten ikke turde give slip, eller har været så vidende, at der ikke har været plads til at stille spørgsmålstegn ved det de ved.
3) Her er det faktum, at deltagere, der deltager helt i undervisningen, forandrer sig, hvilket vil sige, at de reelt lærer noget, de kan bruge. Det er netop denne forandring, der for NLP til at virke religiøst.

Så min konklusion er enkel. JA NLP er farligt, fordi det skræmmer dem, der ikke kan eller vil lære mere om sig selv og deres medmennesker. Det farlige er ikke det, at de bliver skræmt, men nærmere, at de bliver hægtet af i kampen om at nå deres personlige mål.

Af Per Poulsen


Kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Hjemmeside (www.)

Skriv din mening!