Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reference

40 årigt traume løst med 15 minutters coaching

Da jeg var 19 år, lånte min onkel min bil og jeg sad på passagersædet. Desværre endte vi en meget alvorlig trafikulykke, og siden dengang har jeg haft det meget svært og angstfyldt, med at sidde på passagersædet. Dem der kendte mig, oplevede at jeg kunne begynde at råbe og skrige af angst, når jeg ikke sad ved rattet, indtil de steg ud af bilen og overlod det til mig. Efterhånden blev det sådan, at de helt pr. automatik bare lod mig køre.

Jeg kunne bruge meget lang tid på, at planlægge mine dage så jeg slap for at køre med nogen – uanset hvor bøvlet og besværligt det end var. Jeg hentede hellere folk i den ene ende af byen, for at køre til den anden ende og retur, bare for at slippe for at skulle køre med dem.

Skete det en gang i mellem, at jeg skulle køre med nogen jeg ikke kendte – så forsøgte jeg at bide det i mig. Det kunne blandt andet være ved at sidde og nive mig i låret, nogen gange så meget at der gik hul, og jeg blødte på mit tøj. Jeg blev frygtelig angst, spændte op i hele kroppen og svedte. Nogen gange var det bare ikke nok! Så kom jeg på trods af mine forsøg på at aflede mig selv, til at råbe og skrige, så jeg forskrækkede dem der kørte. De forstod ikke hvorfor jeg råbte og skreg, de kendte jo ikke min historie – og så måtte jeg undskylde og sige, sådan var jeg bare.

Som 61 årig, startede jeg på uddannelse ved HUMI. Undervejs i uddannelsen blev jeg mere og mere bevidst om, at mine problemer med at sidde på passagersædet i en bil, måske kunne afhjælpes. Jeg begyndte også at snakke og fortælle om det, især da vi en dag tog emnet ”vaner” op. Per, udfordrede mig til at lade ham arbejde med min angst, da han skulle vise et af værktøjerne på uddannelsen.

Vi brugte cirka et kvarter på demonstrationen af øvelsen, vi fandt og ændrede et billede, jeg ubevidst havde med mig fra trafikulykken, og som jeg havde kædet sammen med den. Efter øvelsen var min problemer stort set væk. Hver gang jeg sætter mig ind i en bil, kommer det gode billede, jeg havde fået skabt og tænker over det vi talte sammen om i øvelsen.

Før øvelsen påvirkede trafikulykken min hverdag, med et klokkeklart 10 tal på en skala til 10. Efter øvelsen kunne jeg mærke det kun var til et 2 tal. Nu tre år efter, kan jeg godt komme op på et 4 tal på skalaen, især hvis jeg synes at nogen kører for tæt på – men det er nok meget normalt. Men nu ved jeg jo, at kommer det igen til at fylde for meget i min hverdag – så kan det ændres!

Jeg deler min oplevelse fordi, jeg syntes det er vigtigt at vi som mennesker ved, at ting der har siddet så dybt i ens personlighed i så mange år, KAN ændres eller laves om!

Det er muligt at slippe af med det, og det kræver faktisk ikke så meget, uanset om det er angst, et traume eller en bare en uhensigtsmæssig vane der styrer ens liv.

Så foruden at jeg fik min NLP uddannelse, som jeg bruger meget privat og i mit arbejdsliv – så har jeg fået overvundet en angst, der gennem mere end 40 år, på mange måder styrede og besværliggjorde mit liv!

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram