Hvad betyder disruption?

Den direkte oversættelse af disruption er ’forstyrrelse’ eller ’afbrydelse’.

Der er de sidste år – publiceret mange artikler om disruption – og flere med overskriften ’disrupt eller bliv disrupted’ – i en tid hvor omstillingsparathed og foranderlighed bevirker, at vi føler os nødsaget til at være opmærksom på nye begreber og trends.

Disruption sætter fokus på den hastighed hvormed nogle virksomheder, organisationer og brancher risikerer – med en kortere og kortere tidshorisont, at opleve, at det de tidligere gjorde ikke længere har samme værdi eller relevans pga. nye aktørers indtrængning på markedet – der stiller andre krav, udviser større fremsynethed, større fleksibilitet og omstillingsparathed eller som møder markedet på en bedre måde.

Disruption fortæller os med andre ord, at ”change has come” og at vi er nødsaget til at reagere på det – som enkeltperson og organisation.

Disruption giver os indsigt i den ‘forstyrrelse’ – der er nødvendig nu og i fremtiden til at sikre vækst og innovation. Vi lever i en tid hvor vi skal tage stilling til om vi vil risikobeskytte og mulighedsoptimere eller være afventende og reaktiv?

Disruption handler med andre ord om at tænke i fornyelse og forandringer – at skabe sammenhæng og synergi. Vælger vi som enkelt person eller som organisation ikke at gøre noget, vil hver dag der går øge risikoen for, at vi bliver disrupted. Vælger vi på den anden side, at arbejde aktivt på at optimere os selv og vores organisation, kan vi sikre os mod at blive disrupted eller hvis vi virkelig går ind i denne disciplin så er det måske os der disrupter markedet eller branchen.

Hvad betyder disruption for dig som enkeltperson?

I forrige nyhedsbrev satte vi fokus på vigtigheden af, at opdatere dine kompetencer til fremtidens krav i en hastig foranderlig verden.

I en tid med disruption bliver det afgørende for dig som enkelt individ, at du styrker dine evner i:

  • At aflære og tillære ny viden hurtigere end tidligere
  • At arbejde åbent sammen med mange forskellige mennesker på tværs af afdelinger og områder
  • At skifte mellem forskellige opgaver – på en fleksibel måde
  • At overskue komplekse opgaver – hurtigt og effektivt
  • At finde nye kreative løsninger
  • At turde stille spørgsmål ved det eksisterende
  • At gør ting anderledes og prøve nye måder
  • At effektivisere og optimere processer
  • At løse opgaver lettere, bedre og hurtigere end tidligere
  • At give og modtage feedback og bruge det proaktivt fremadrettet
  • At observere og iagttage nye trends – se nye muligheder

Fremtiden handler om, at du skal ’retænke’ og ’redefinere’ dig selv ud fra det der er og kommer.

Spørgsmålet om hvorvidt det giver mening at tale om personlig disruption – så er svaret JA – det giver mening. Disruption giver dig mulighed for at stille spørgsmål og ændre din opfattelse af dig selv, din jobfunktion, dit potentiale.

Hvis du fortsætter med at være ubevidst om din egen udvikling, din intention og dine styrker – og blot gentager det du altid har gjort – er der en risiko for, at du en dag ikke længere kan følge med – eller ikke har de efterspurgte kompetencer til fortsat at bestride dit eget eller andre spændende job.

Et spørgsmål du kan være nysgerrig på at stille dig selv er; hvorvidt du er udviklingssøgende proaktiv, reaktiv afventende eller om du hylder status quo?

Hvad betyder disruption for organisationer?

Når der tales om disruption på organisatorisk niveau er det ikke forudsigeligt eller lineært.

Den tidligere antagelse om forudsigelighed og kontrol er afløst af usikkerhedsmomenter og det at være forberedt på, at kunne agere på det uventede.

Mange organisationer ser usikkerhed og ’overraskelser’ som noget der skal forebygges og undgås. Hvis organisationer i dag ønsker at være mere på forkant med udviklingen kræver det i langt højere grad end tidligere, at organisationen erkender og indstiller sig på, at de proaktivt skal lade sig ’forstyrre’.

Som organisation er det vigtigt at afgøre – om I vil være afventende på andres ’disruptive’ handlinger – eller om I ønsker at være på forkant og selv disrupte såvel egne som andres handlinger. Disruption handler således ikke kun om at disrupte markedet – men i lige så høj grad, at fostre en kultur internt i organisationen – der støtter ny tænkning og ide generering. En kultur hvor medarbejderne har gode oplevelser med forandringer og selv forudser og foreslår strategiske forandringsmuligheder.

Fremtidens organisationer skal sikre deres fremsynethed – dvs sikre, at der i organisationen som minimum er nogle nøglemedarbejdere der holder øje med hvordan markedet bevæger sig og som skønner hvad der kommer af nye trends.

Organisationen skal effektivt fokusere på de medarbejdere, der ønsker at drive innovative ideer og afsætte de nødvendige ressourcer til at understøtte medarbejderne i denne rolle.

Det betyder, at den ’kloge’ organisation i fremtiden primært vil rekruttere medarbejdere der er omstillingsparate og fleksible – i forhold til jobfunktioner, samarbejdsformer, kreativitet og innovation. Samtidig vil organisationer med kortere og kortere interval lave nye tiltag der skaber nye netværk på tværs – i form af uddannelse og foredrag, gå hjem møder, workshops og andre aktiviteter – der styrker medarbejdernes evne til at håndtere forandringer på en for såvel medarbejder som virksomhed god måde – og i processen skaber grobund for direkte at fostre ’ny-tænkning’ – nye ideer og input.

Essensen af disruption er usikkerhed. Fremtidens succesfulde organisationer bliver dem der giver plads til at potentielle muligheder kan opstå –  ved at være villige til at ‘acceptere’ usikkerhed – og ved løbende, at stille spørgsmålstegn ved strategier, målsætninger og handlingsplaner. 

Fremtidens organisationer skal med andre ord være mere agile. Organisationer skal i langt større udstrækning end tidligere være indstillet på at justere, tilpasse, skabe læring og ændre sig undervejs – hurtigt og effektivt. Løbende feedback fra medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere bliver afgørende for organisationens succes. 

I HUMI arbejder vi proaktivt med forandringer – og vi ser disruption som en mulighed til at udfordre og udvide såvel personlige som organisatoriske grænser – til at tage skridtet ud i det ukendte. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun ‘læser’ en forandring – men bruger forandringer til at udvikle basis for flere og hurtigere forandringer i fremtiden.

Hvis vi forholder os kritisk til hele debatten omkring disruption – kan vi sagtens følge dem der mener, at det bare er gammel vin på nye flaske – en forlængelse af ‘nye tider’, forandringsparathed, omstillingsevne, den lærende organisation osv. Set i det perspektiv er der ikke meget nyt i forhold til disruption.

Alternativt – kan man vælge at se det som en påmindelse – en slags gul post-it – i vores bevidsthed – om vi reelt har afsat nok ressourcer og opmærksomhed til at følge udviklingshastigheden der uomtvisteligt går hurtigere og hurtigere. Vender vi det til noget positivt, kan disruption være den nødvendige påmindelse om, at revurdere sit personlige eller organisatoriske beredskab.

Ser vi det på den måde – er det vores anbefaling, at se disruption som et kærkomment springbræt til fornyelse, læring og udvikling – en åbning til at skabe nye indsigter og nye muligheder.

Muligheder for at udvikle både kulturen og medarbejderne på samme tid. En gave til såvel organisationen som til den enkelte medarbejder – der hvis den pakkes rigtigt ud – bliver en værdifuld gave der vil gavne på alle niveauer i mange år – netop fordi den bliver en disruptende styrke i  kulturen og den opleves så værdifuld, at den naturligt formidles videre fra medarbejder til medarbejder.

Succes i fremtiden kræver, at vi er villige til at lade os ‘forstyrre’ – så vi forbliver omstillingsparate og forandringsskabende. Vi skal samtidig være indstillet på, at stille spørgsmålstegn ved de mest grundlæggende tanker,overbevisninger og adfærd – der har ført os til vores nuværende succes – først der – er det muligt, at skabe ‘ægte’ forandring.