Udfordring:
Vanløse Skole oplevede for nogle år siden en voksende konflikt mellem medarbejdere og ledelsen. Udfordringen lå i typen af ledelsesstil som medarbejderne mødte på arbejdspladsen, dette var en hindring for et velfungerende og harmonisk sted at arbejde. Lederne havde opnået en erkendelse af, at noget skulle ændres såfremt den voksende konflikt ikke skulle eskalere. Udfordringen heri var, at ændre den overordnede oplevelse, af at arbejde på Vanløse Skole, således at kommunikationen mellem medarbejdere blev respektfuldt og mere professionelt. Medarbejderne skulle blive meget mere bevidste om hinandens kompetencer, at forskellighederne medarbejderne imellem ikke skulle blive et problem men en styrke. Derigennem ville medarbejderne også opnå en større tillid til hinanden. Dette skulle skabes i samspil med processerne og arbejdsopgaverne på skolen, samt igennem opnåelse af mere viden omkring de forhold, som skabte konflikterne imellem medarbejderne og ledelse. Konflikter som havde gjort at i stedet for at stå sammen, så stod man ryg mod ryg.

Hjælp til udfordringen:
Igennem netværk opstod kontakten til HUMI. I første omgang var ledelsens opfattelse, at tilgangen til at bruge NLP til udfordringen, ikke passede til den konkrete sag. Men HUMI’s tilbud om et gratis intro kursus på 3 timer en aften var alligevel et forsøg værd. Allerede efter en ½ time på introen, blev oplevelsen af at HUMI kunne noget, som ville have en klar effekt på udfordringen dog åbenlys. Tilgangen til at møde udfordringer og konkrete problemstillinger igennem NLP og med udgangspunkt i EI, var helt ny for ledelsen på skolen. Forventningerne til den konkrete udfordring var nu at det kunne lykkedes, således at Vanløse skole kunne komme videre på en positiv måde. Ledelsen havde også en klar forventning om, at lære om hvad der sket i organisationen og hvorfor det var sket, samt at få værktøj og nye metoder til hvad ledelsen kunne gøre anderledes. Der blev i processen arbejdet med lederuddannelser, leder og medarbejder coaching og det blev understøttet af leder og medarbejder workshops.

Oplevelsen:
Undervejs i processen har der været mange oplevelser, de stærkeste var oplevelsen at finde ud af, hvor kompleks situationen var og hvor mange niveauer der egentligt var i udfordringen. Den løbende evaluering og coaching/sparring undervejs var en altafgørende faktor i den positive udvikling i processen. De redskaber som blev tilgængelige til at løse de konkrete udfordringer var virkelig brugbare for Vanløse skole og faldt i tråd med de ønsker og behov der var før processen blev startet. Det blev til et kontinuerligt forløb på skolen gennem en periode, med varierende intensivitet. Redskaberne bestod primært i værktøjer til at forstå ens egen ageren, samt klarere at forstå alle medarbejdere og elever på skolen. Det blev tydeligt at selvom man talte samme ”sprog” så var der mange opfattelser af hvad der blev ment. Og at man ikke er modstander af hinanden, hvis man ikke er enige. Der er kommet en forståelse af, at har man en anden indgangsvinkel til situationen, kan det sagtens være et vigtigt bidrag til at nå de mål som alle skolen gerne vil opnå.

Evaluering, Resultat & Gevinster:
Et af de vigtigste resultater igennem forløbet med HUMI var oplevelsen af gensidig forståelse, vigtigheden af at kunne samarbejde på tværs af personligheder og interesser. At kunne benytte de forskellige kompetencer, som før i tiden ville være en udfordring til noget gensidigt positivt. At arbejde sammen mod målet og opnå alle de positive synergi effekter, som findes i alle de stærke kompetencer der findes på arbejdspladsen. Forståelsen af hinanden og hjælpen til gensidig forståelig kommunikation har været en vigtig faktor for Vanløse skole til at nå målene.

I de 1½ til knap 2 år der er gået siden processen startede, har skoleleder Pia Dalsgaard og hendes medarbejdere opnået ny viden og kunne implementere denne via HUMI i skolen og i dennes relationer. Metoden og fokus er at analyserer relationen frem for indholdet af konflikten, og at anvende en mere menneskelig end teoretisk stringent tilgang til udfordringerne. Den daglige arbejdsgang og den gensidige anskuelse af kollegaer bliver en mere empatisk kompetence, som gennemsyrer organisationen og skaber en positiv procesorientering. At ledere og medarbejdere møder hinanden lige der, hvor behovet er. Der handles og ageres ud fra reelle følelser og derved har den enkelte medarbejder også en bedre selvforståelse, fleksibilitet og ro med i sit arbejde. Denne viden har gjort at skolen er kommet tættere på sine mål og ønsker om fremtiden. Og selve rejsen imod målet for udfordringen var som skoleleder Pia Dalsgaard betegner som en ”fantastisk rejse” med ”daglige succes oplevelser”.

Fremtiden:
Gennem det næste år vil processen intensiveres for alle ansatte, således at den tillærte viden og de fantastiske resultater vil blive brugt igennem alle led i organisation, helt ud til eleverne og de også kan tilegne sig disse vigtige redskaber og værktøjer, så de som organisationen kan lære kommunikere og samarbejde endnu stærkere på tværs.
Skoleleder Pia Dalsgaard har også en sidste anbefaling til andre skoler, virksomheder og organisationer, som positivt ønsker at ændre i relationerne mellem medarbejderne og som føler et behov for bedre helhedskommunikation i det daglige og organisatoriske arbejde ”Gør det! Der er så meget at vinde ved det!”

Om Vanløse Skole (Fakta):
Vanløse skole er en del af Københavns kommunes folkeskoler. Vanløse Skole arbejder ud fra de pædagogiske principper om, at løbende forny og videreudvikle det pædagogiske arbejde, således at det er tidssvarende til de krav og forventninger politikere, brugere og personale stiller. Vanløse Skole har i skoleåret 2010/2011 et elevantal på 346 elever og 40 medarbejdere.
Vanløse Skoles mål er, at deres elever udvikles til levende, engagerede og aktive menne­sker, som på demokratisk vis kan tage del i samfundet. Derfor skal eleverne;
– udvikle ansvar overfor sig selv og andre
– udvikle forståelse for egne rettigheder og pligter
– udvikle sig til hele og medlevende mennesker, som føler, at de kan noget, og at de dur til noget
– opleve tryghed i samvær med andre børn og voksne

En forudsætning for at nå disse mål er, at det daglige arbejde bygger på;
– en solid faglig og kulturel baggrund hos alle
– et bevidst samarbejde omkring sundhed og motion
– samarbejde og kreativ udfoldelse mellem børn og voksne
– samarbejde og udveksling med det øvrige samfund
– at klasselæreren koordinerer samarbejdet om den enkelte elev og klassen og at skole/hjem-samarbejdet bygger på et højt informationsniveau, engage­ment og ansvarlighed fra alle parter
– at skolens fysiske rammer er tidssvarende og velfungerende