Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bruttolønsordning

En bruttolønsaftale er en aftale, du kan indgå med din arbejdsgiver. Den betyder, at du går ned i løn med et beløb svarende til udgiften på uddannelsen. Det betyder, at arbejdsgiveren betaler for uddannelsen og efterfølgende fratrækker beløbet i din bruttoløn og på den måde får du en skattebesparelse.
Et eksempel – du ønsker en Business Practitioner uddannelse. Den koster kr. 20.900,-. Laver du aftalen over 12 måneder skal du gå ca. 1.742 ned i løn pr. måned.

Etablering af en bruttolønsordning

En bruttolønsordning etableres ved, at arbejdsgiveren og medarbejderen indgår en ny lønaftale eller et tillæg til en allerede eksisterende lønaftale. Af aftalen vil det fremgå, at arbejdsgiveren stiller et eller flere goder til rådighed mod, at medarbejderen går ned i bruttoløn.

Krav til bruttolønsordning

Efter praksis skal nedenstående krav være opfyldt i forbindelse med en aftale om bruttolønsnedgang, for at skattemyndighederne skattemæssigt anerkender ordningen:

  • Aftalen skal være fremadrettet
  • Aftalen skal være frivilligt indgået imellem parterne
  • Bruttolønsnedgangen skal fordeles over lønperioden (aftaleperioden) – typisk 12 måneder
  • Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet
  • Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet eller være kontrakts part og ansvarlig i forhold til leverandøren
  • Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber
  • Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen.

Nedenfor er et eksempel, som illustrerer den skattebesparelse, der er ved en bruttolønsordning.

Medarbejderen ”slipper” med at betale kr. 9.748,- for uddannelsen frem for kr. 20.900,- da skatten finansierer den resterende del på kr. 11.152,-.
Moms er ikke medregnet, idet virksomheden kan trække momsen fra.

Spørgsmål kontakt

Portræt-Til-hjemmeside_Melanie-sort-hvid
Melanie Jørgensen
Tlf. +45 3117 8797
mj@HUMI.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram