Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reference

En butiksindehavers oplevelser med NLP uddannelsen

På uddannelsen oplevede jeg allerede efter 2 dage, at de i mig boende personlighedsstyrede impulser kunne ledes. Det på en måde der skabte yderst markante forskelle, ved de kunder jeg ikke tidligere kunne lande. Markante på den måde at jeg pludselig kunne stoppe op, og ud fra kundens kommunikation, ændre min strategi midt i dialogen. Med denne evne har jeg nu landet store kunder som jeg tidligere ville have mistet. Jeg kan simpelthen, på en tillidsfuld måde, møde dem der hvor de er lige nu.

Jeg har som leder søgt efter inspiration til, at udvikle min forretning og de metoder vi anvender. Under uddannelsen er jeg blevet inspireret i en sådan grad, at ideerne nærmest præsenterer sig selv. Det bedste er at ideerne bærer frugt, de sætter energien fri i mine butikker, både min egen og mine medarbejderes energi. Det er fedt som leder at kunne inspirere sig selv og sit personale, og kunderne er vilde med det.

Jeg har ligeledes igennem lang tid søgt efter inspiration. Inspiration til at sætte fokus på personalemotivation og – udvikling. Uddannelsen har givet mig mange værktøjer, til at lave sjove og spændende øvelser og temaer med medarbejderne. Jeg vurderer at uddannelsen har givet mig stof til flere års motivation og udvikling. Tidligere var det mest et lykketræf hvis jeg på et kursus eller på en konference fandt noget der kunne bruges.

I dag oplever jeg at ledelseskolleger og medarbejdere, referencer til min nye måde at agere på hvis der er udfordringer. Vi laver sjov med det, og det alvorlige i denne positive tilgang til hinanden er, at vi skaber meget bedre resultater end markedet som helhed.

Per spurgte mig om jeg havde noget målbart at forholde mine salgsresultater til, og det har jeg. Tidligere var min succesrate på at få huse ind på 70 %. Det var meget højt når vi tager i betragtning at der i gennemsnit er 3 mæglere ude på hvert hus. Siden uddannelsen har min succesrate været på 85 %. Her er tale om en forbedring på 15 %, oven i en af de bedste rater i markedet. Eller en 50 % forbedring på de opgaver jeg ikke tidligere kunne få!!!!

Det vil komme til at kunne mærkes på vores forretnings resultat. Og kunderne vil jo hellere handle hvor der er omsætning, så effekten forstærkes bare over tid.

På det personlige plan oplever jeg at have fået værktøjer til klarere at kunne prioritere mit liv og min tid. Denne effektivitet gør at jeg er mere effektiv som leder og en mere nærværende mand/far.

Uddannelsen ved Per kan varmt anbefales, og jeg overvejer nu hvordan jeg kan integrere indholdet effektivt ved alle mine kolleger.

Frank Rasmussen, Odense, EDC Åløkken

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram