Hvad betyder disruption?
Den direkte oversættelse af disruption er ’forstyrrelse’ eller ’afbrydelse’
Der er de sidste år publiceret mange artikler om disruption og flere med overskriften ’disrupt eller bliv disrupted’. Det er i en tid, hvor omstillingsparathed og foranderlighed bevirker, at vi føler os nødsaget til at være opmærksom på nye begreber og trends.
Disruption sætter fokus på den hastighed, hvormed nogle virksomheder, organisationer og brancher risikerer at opleve, at det de tidligere gjorde ikke længere har samme værdi pga. nye aktørers indtrængning på markedet. Aktører, der stiller andre krav, udviser større fremsynethed, større fleksibilitet og omstillingsparathed eller som møder markedet på en bedre måde.
Disruption fortæller os at ”change has come” og at vi er nødt til at reagere på det, som enkeltperson og organisation.
Disruption giver os indsigt i den ‘forstyrrelse’, der er nødvendig nu og i fremtiden til at sikre vækst og innovation. Vi lever i en tid, hvor vi skal tage stilling til om vi vil risikobeskytte og mulighedsoptimere eller være afventende og reaktiv?
Disruption handler om at tænke i fornyelse og forandringer. At skabe sammenhæng og synergi. Vælger vi, som enkelt person eller som organisation ikke at gøre noget, øges risikoen for, at vi bliver disrupted. Vælger vi på den anden side, at arbejde aktivt på at optimere os selv og vores organisation, kan vi sikre os mod at blive disrupted. Eller hvis vi virkelig går ind i denne disciplin så er det måske os, der disrupter markedet eller branchen.
Hvad betyder disruption for dig, som enkeltperson?
I tidligere artikler har vi sat fokus på vigtigheden af, at opdatere dine kompetencer til fremtidens krav i en hastig foranderlig verden.
I en tid med disruption bliver det afgørende for dig, at du styrker dine evner i:
Fremtiden handler om, at du skal ’retænke’ og ’redefinere’ dig selv ud fra det der er og det der kommer.
Spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at tale om personlig disruption? Svaret JA, det giver mening. Disruption giver dig mulighed for at stille spørgsmål og ændre din opfattelse af dig selv, din jobfunktion, dit potentiale.
Hvis du fortsætter med at være ubevidst om din egen udvikling og dine styrker og blot gentager det du altid har gjort, er der en risiko for, at du en dag ikke længere kan følge med. Måske har du heller ikke de efterspurgte kompetencer til fortsat at bestride dit eget eller andre spændende jobs.
Et spørgsmål du kan være nysgerrig på er; hvorvidt du er udviklingssøgende proaktiv, reaktiv afventende eller om du hylder status quo?
Når der tales om disruption på organisatorisk niveau er det ikke forudsigeligt eller lineært.
Den tidligere antagelse om forudsigelighed og kontrol er afløst af usikkerhedsmomenter og det at være forberedt på, at kunne agere på det uventede.
Mange organisationer ser usikkerhed og ’overraskelser’ som noget der skal forebygges og undgås.
Hvis organisationer i dag ønsker at være mere på forkant med udviklingen kræver det i langt højere grad end tidligere, at organisationen erkender og indstiller sig på, at de proaktivt skal lade sig ’forstyrre’.
Organisationen skal effektivt fokusere på de medarbejdere, der ønsker at drive innovative ideer og afsætte de nødvendige ressourcer til at understøtte medarbejderne i denne rolle.
Mød HYDAC A/S, der uddanner deres medarbejdere til livet.
Fremtidens succesfulde organisationer bliver dem, der giver plads til at potentielle muligheder kan opstå ved at være villige til at ‘acceptere’ usikkerhed og ved løbende, at stille spørgsmålstegn ved strategier, målsætninger og handlingsplaner.
Fremtidens organisationer skal med andre ord være mere agile. Organisationer skal i langt større udstrækning end tidligere være indstillet på at justere, tilpasse og skabe læring hurtigt og effektivt. Løbende feedback fra og reel involvering af medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere bliver afgørende for organisationers fremtidige succes.
I HUMI arbejder vi proaktivt med forandringer og vi ser disruption, som en mulighed til at udfordre og udvide såvel personlige, som organisatoriske grænser. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun ‘læser’ en forandring men bruger forandringer til at udvikle basis for flere og hurtigere forandringer i fremtiden.
Hvis vi forholder os kritisk til debatten omkring disruption, kan vi sagtens følge dem der mener, at det bare er gammel vin på nye flasker. En forlængelse af ‘nye tider’, forandringsparathed, omstillingsevne, den lærende organisation osv. Set i det perspektiv er der ikke meget nyt i forhold til disruption.
Alternativt, kan man vælge at se det som en påmindelse, i vores bevidsthed, om vi reelt har afsat nok ressourcer og opmærksomhed til at følge udviklingshastigheden, der går hurtigere og hurtigere. Vender vi det til noget positivt, kan disruption være den nødvendige påmindelse om, at revurdere sit personlige eller organisatoriske beredskab.
Ser vi det på den måde, er det vores anbefaling, at se disruption som et kærkomment springbræt til fornyelse, læring og udvikling. En åbning til at skabe nye indsigter og nye muligheder.
Muligheder for at udvikle både kulturen og medarbejderne på samme tid. En gave til såvel organisationen, som til den enkelte medarbejder. Og hvis den pakkes rigtigt ud, bliver en værdifuld gave, der vil gavne på alle niveauer i mange år. Idet den bliver en disruptende styrke i kulturen, at den naturligt formidles videre fra medarbejder til medarbejder.
Succes i fremtiden kræver, at vi er villige til at lade os ‘forstyrre’ så vi forbliver omstillingsparate og forandringsskabende. Vi skal samtidig være indstillet på, at stille spørgsmålstegn ved de mest grundlæggende tanker, overbevisninger og adfærd, der har ført os til vores nuværende succes. Først der er det muligt, at skabe ‘ægte’ forandring.
Relaterede artikler
