Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Persontype | Læs om persontyper inden for NLP

Persontype og vores sanser

En persontype kan hjælpe os med at forstå, hvordan vi interagerer med andre, og hvordan vi trives bedst i forskellige situationer. Hvorimod sanser spiller en afgørende rolle i vores evne til at opfatte verden omkring os. De giver os information om vores omgivelser og hjælper os med at navigere og træffe beslutninger. Samspillet mellem persontyper og sanser kan føre til forskellige interessante kombinationer, og forståelsen af disse kan derfor hjælpe os med at forbedre vores kommunikation og indbyrdes forståelse. 

Hvad er NLP kommunikationstyper?

Inden for NLP og på NLP-uddannelse arbejdes der med forskellige persontyper med forskellige repræsentationssystemer. Repræsentationssystemer betyder de systemer du bruger til at repræsentere verden i din virkelighed.  I NLP hedder det ”Modellen af Verden”. I NLP er indsigt på dette område en vigtig del af i at møde andre kommunikativt og typemæssigt der hvor de er. Det giver en stærkere forståelse af hinanden, en tydeligere kommunikation og en stærkere relation.

Hvor mange sanser er der i vores kommunikation?

Alle vores oplevelser og viden kommer igennem vores sanser. Vi har 5 sanser, visuel, auditiv, olfatorisk, gustatorisk og kinæstetisk. Det er hhv. syn, høre, lugt, smag og følelse. Vi anvender dem hele tiden. Selvom vi tillægger dem forskellige prioriteter alt efter hvem vi er.  Vores oplevelse af hvordan vi har oplevet at de har støttet os igennem livet udgør den ubevidste prioritet i os. Derved vil vi alle have forskellige prioriteter og derved opleve forskellige situationer på hver vores måde. De primære sanser der er i spil i forhold til kommunikation er visuel, auditiv, kinæstetisk og audio-digital. Smag og lugt hhv. gustatorisk og olfatorisk bruges sjældnere. Det er fordi at en meget lille procentdel af mennesker har dem som primære modaliteter.

Hvad er en modalitet?

Hver sans er lig med en modalitet. En modalitet er en bestemt måde at opleve noget på. Det kunne for eksempel være den visuelle modalitet. Den har igen underpunkter som for eksempel farve, klarhed eller størrelse. Alle disse underpunkter kaldes submodaliteter.

Hvad er de primære persontype og repræsentationssystemer?

De primære repræsentationssystemer i NLP udgør også de typiske persontyper. Hver persontype har forskellige repræsentationssystemer, som benævnes VAKA. VAKA står for Visuel, Auditiv, Kinæstetisk og Audio-digital. De udgør de basale komponenter i hvordan vores tanker/sind opfatter nuancer i vores omgivelser. De er dermed vores repræsentationssystemer af verden. Det er igennem vores repræsentationssystem vi forstår den information vi får. En person har oftest et eller to foretrukne repræsentationssystemer, som anvendes mest.

Hvad bruges kommunikationsudstyr til i NLP?

Når du har lært aflæsningsværktøjer i NLP, kan du hurtigt afkode hvilken persontype du står over for. Det gør det langt lettere for dig at målrette din kommunikation effektivt så du kan opbygge tillid samt forstå andre. Mennesker, der ikke har lært om kommunikationstyper kommunikerer alt for ofte på deres egen kanal. Det resulterer i at andre skal bruge tid på at oversætte og forstå hvad de mener. Heri ligger ofte misforståelser mellem forskellige persontyper idet oversættelsen kan forvrænge budskabet.

Fx. er en person auditiv orienteret er der behov for at få forklaret emnet (A = audio) frem for at få det vist (V = visuelt).

Persontype - VAKA

Er personlig udvikling for dig?

Ta' HUMIs PU test og få svaret.

Få adgang her

Din personudviklingstype

Se flere NLP begreber og ordforklaringer - gå til NLP ordbogen

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram