Følelsesmæssig Intelligens eller Emotionel Intelligens

Følelsesmæssig Intelligens eller Emotionel Intelligens kan helt enkelt defineres som:
‘Din evne til at opfatte, vurdere og håndtere dine egne og andres følelser hensigtsmæssigt i forhold til dig selv og dine omgivelser.’  
Følelsesmæssig intelligens kan på samme måde som traditionel intelligens testes og forskningen viser, at din følelsesmæssige intelligens er langt vigtigere end din traditionelle intelligens i forhold til om du opnår succes og tilfredshed i livet.
Traditionel intelligens kan bringe dig et stykke af vejen, men selvindsigt, selvkontrol og dermed din evne til at skabe et godt forhold til andre mennesker, er en afgørende forudsætning for, at du kommer hele vejen.
Din evne til at skabe gode sociale relationer er en grundforudsætning for, om du har det godt på jobbet og i al almindelighed. Og dine sociale relationer afhænger i høj grad af din evne til at kontrollere og aktivt vælge eller fravælge visse tanker, følelser og handlinger i din hverdag.
Et andet element er at følelser smitter. Bare tænk på hvordan du reagerer når kassedamen hilser og smiler til dig eller hvis vedkommende er sur og tvær. Hvordan har du det når du går ud af butikken?
Derfor vil det er du bliver endnu skarpere til at håndtere dine følelser og dermed influere dem i den retning du ønsker, ikke bare påvirke dig positivt, dine omgivelser påvirkes også positivt.
Det er derfor rigtig godt, at din følelsesmæssige intelligens kan trænes og udvikles og det igennem hele livet. Særligt hvis du beslutter dig for at træne din følelsesmæssige intelligens bevidst.
Emotionel Intelligens                                                                                                                                                                                              
På det organisatoriske niveau arbejder stadig flere organisationer med emotionel intelligens. De rekrutterer, udvælger, træner og uddanner deres medarbejdere i emotionel intelligens. Samtidig er de opmærksomme på emotionel intelligens i de forandringsprocesser de bruger i deres organisationsudvikling.
Træning og uddannelse indenfor emotionel intelligens øger samarbejde, innovation og effektivitet og styrker ikke blot organisationers evne til at realisere hårde mål, men understøtter også de bløde mål, som trivsel, engagement og medarbejdertilfredshed.
Emotionel intelligens er for mange vejen til en langt mere velfungerende, effektivt og engageret medarbejderstab og til reelle konkurrencefordele.
EI og Følelsesmæssig Intelligens i HUMI
I HUMI er udvikling af følelsesmæssig intelligens og emotionel intelligens en integreret del af alt hvad vi laver.
EI er med i vores uddannelser; NLP Business Practitioner og NLP Master Practitioner. Vi inddrager EI og følelsesmæssig intelligens i vores arbejde med organisationsprocesser, som værdier i hverdagen, samarbejde og kommunikation herunder coaching forløb.
Spørgsmål kontakt
Per Poulsen
Tlf. +45 2834 0350
[email protected]