Kinæstetisk er i NLP betegnelsen for den del af vores oplevelse, der knytter sig til kropslige fornemmelser, berøring, bevægelse og følelser.
Hos HUMI bruger vi det kinæstetiske repræsentationssystem som en praktisk model til at træne opmærksomhed på, hvad mennesker mærker, føler og registrerer kropsligt.
I NLP lægger man blandt andet mærke til, om en person bruger mange formuleringer, der handler om følelse, fornemmelse, berøring eller kropslig oplevelse.
Det kan eksempelvis være, at en person beskriver noget som behageligt, tungt, let, varmt, trygt eller uroligt.
Hos HUMI bruger vi disse sproglige mønstre som noget, man kan være nysgerrig på i kommunikationen – ikke som et sikkert tegn på, at personen tilhører en bestemt fast type.
Eksempler på kinæstetiske formuleringer kan være:
“Det føltes helt rigtigt.”
“Jeg har på fornemmelsen, at …”
“Denne trøje føles behagelig.”
“Jeg føler mig hjemme her.”
“Det ligger tungt i mig.”
“Jeg kan mærke, at det her betyder noget.”
Hos HUMI bruger vi den slags formuleringer som en invitation til at lytte mere præcist til, hvordan den anden beskriver sin oplevelse.
I ældre NLP-materiale beskrives der ofte forskelle i tempo mellem visuel, auditiv og kinæstetisk bearbejdning.
Hos HUMI bruger vi ikke dette som en fast regel.
Nogle mennesker kan have brug for mere tid til at mærke efter, før de svarer, mens andre reagerer hurtigt. Tempoet afhænger både af person, situation og kontekst.
Det interessante er derfor ikke at placere personen i en bestemt kategori, men at opdage hvilket tempo og hvilken form for bearbejdning der ser ud til at være hjælpsom i situationen.
Det kinæstetiske repræsentationssystem ligger naturligt tæt på arbejdet med følelser.
Følelser opleves ofte også kropsligt – eksempelvis som spænding, uro, varme, tyngde, lethed eller energi.
Hos HUMI kan opmærksomhed på disse signaler være en del af arbejdet med Emotionel Intelligens, fordi kropslige reaktioner kan være information om, hvad der sker i en situation.
Pointen er ikke, at en kropslig fornemmelse automatisk fortæller præcis, hvad en følelse betyder, men at den kan være værd at undersøge.
Hos HUMI arbejder vi med, at man kan træne sin opmærksomhed på kropslige signaler og fornemmelser.
Det kan eksempelvis være at lægge mærke til spænding, åndedræt, kropsholdning, bevægelse og følelsesmæssige reaktioner.
Formålet er ikke at blive en bestemt “type”, men at udvikle større opmærksomhed og fleksibilitet i både kommunikation og selvledelse.
Hos HUMI bruger vi det kinæstetiske repræsentationssystem til at træne opmærksomhed på kroppens og følelsernes signaler.
Det kan være relevant både i relation til selvindsigt og i kommunikationen med andre, fordi mennesker ofte beskriver deres oplevelse gennem det, de mærker og føler.
Vi bruger ikke kinæstetisk som en fast kategori, der beskriver hele et menneske. Det er én måde at undersøge, hvordan oplevelser bliver registreret og udtrykt i en bestemt situation.
For HUMI handler kinæstetisk opmærksomhed om at blive bedre til at registrere, forstå og arbejde med det, der mærkes – uden at gøre det til en fast persontype.