Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Kompetenceløft og stærkere teams, styrker borger tilfredshed

Gitte F

Af Gitte Fallentin. Aktivitets- og Rehabiliteringsleder, Vejen Kommune

I Rehabiliteringen i Vejen Kommune oplevede Aktivitets- og Rehabiliteringsleder Gitte Fallentin, at hendes medarbejdere gerne ville blive endnu skarpere på deres kommunikation.

En afdeling der er vokset sammen

– “Allerede efter første dag på uddannelsen, oplevede jeg en afdeling, der voksede sammen og her, hvor vi er halvvejs i uddannelsen, oplever jeg, at vi med NLP og Emotionel Intelligens allerede nu kan hjælpe borgerne mere præcist og mere rigtigt, fordi vi har fået en dybere indsigt i hinanden og dermed en mere ensartet tilgang, som team”.

Som Aktivitets- og Rehabiliteringsleder havde Gitte Fallentin et ønske om at de, som én samlet afdeling, skulle uddanne sig i NLP og Emotionel Intelligens. En beslutning Gitte på alle måder er glad for.

”Allerede efter den første dag, så jeg mine medarbejderes engagement og potentialet viste sig virkeligt. De ville det bare så meget"

Mellem første og andet modul oplevede jeg, hvordan afdelingen begyndte at summe af nye snakke, nye tiltag og nye måder at bruge hinanden på. Det har altid været en god afdeling, det var bare på en stærkere måde nu end før”.

Udgangspunktet var i første omgang et 4 dages kursusforløb i Personlig Kommunikation.

– ”Jeg havde, til at starte med, valgt det korte uddan-nelsesprogram, men da vi kom i gang, kunne jeg hurtigt se, at det gjorde noget godt for os i de forskellige teams, for hele afdelingen og særligt overfor vores borgere. Derfor valgte jeg, at vi fik hele uddannelsen alle 12 dage”.

Kompetenceløft

Samtidig var Gitte heller ikke i tvivl om, at der er et behov for at løfte medarbejdernes indsigt og kompetencer.

– “Vi får flere og flere ældre og dermed flere og flere sager og samtidig oplever vi, at sagerne er mere komplekse end tidligere. I mange sager er der udover borgerne og de pårørende, også hele familier, der kan blive ramt af borgerens sygdom. Så mine medarbejdere står ofte med komplicerede sager, hvor de kan blive følelsesmæssigt påvirket, og vi skal derfor, og særligt som ledere, sikre at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi bedst hjælper såvel vores borgere, som vores medarbejdere”, fortæller Gitte.

Konkrete værktøjer

For Gitte handlede uddannelsen også om at give medarbejderne noget mere med i rygsækken, som ikke var relateret til deres faglighed, men som skulle løfte dem på det personlige plan.

– ”Uddannelsen har givet os nogle konkrete værktøjer til at hjælpe borgeren lige der, hvor borgeren er. Dette giver os mulighed for at arbejde så præcist og effektivt som muligt, sådan at borgeren oplever, at blive hjulpet på den bedst mulige måde. Uddannelsen har også styrket os personligt. Det er vigtigt, at vi har en forståelse af, hvordan vi selv har det. Altså, hvordan er jeg? Hvad reagerer jeg på? Hvornår bliver jeg følelsesmæssigt påvirket? Det er essentielt i vores arbejde, at vi kan holde fast i os selv og ikke tage det mere ind, end vi behøver, og samtidig udvise medfølelse og hjælpsomhed. Det er et arbejde og vi skal alle kunne gå ’hele’ hjem hver dag”, fortæller Gitte.

Styrkelse af det kollegiale

Her halvvejs i uddannelsen, er det gået langt over forventning.

”Det kollegiale er blevet meget stærkere. Når medarbejdere kommer hjem ude fra borgerne, oplever medarbejderne, at uddannelsen, allerede, har sat ringe i vandet, og at de bedre kan gøre en forskel. Det går rigtig godt”.

Gittes eneste usikkerhed i forhold til uddannelses-forløbet var, at hun havde valgt at deltage sammen med hendes medarbejdere.

– ”Jeg var faktisk lidt nervøs over at skulle deltage på lige fod med mine medarbejdere, og dermed dele det, som jeg oplevede kunne være svært. Det var helt uden grund. Vores relation er klart blevet styrket og som leder, har jeg fået rigtig meget med i forhold til mine medarbejdere og dynamikken mellem de enkelte teams og i hele afdelingen”.

Gitte afslutter ”Som leder er det vigtigt, at du er modig og at du tør gøre noget, som måske er overraskende…måske får du så meget mere tilbage”.

Efter publicering af denne artikel har teamet gennemført uddannelsen EI-NLP Business Practitioner.


Læs medarbejdernes oplevelse af at alle i teamet blev uddannet sammen

Medarbejderne tilknyttet rehabiliteringen i Vejen Kommune oplever at uddannelsen i Emotionel Intelligens og NLP ikke blot har løftet fællesskabet og skabt tættere og dybere relationer til hinanden som kolleger, uddan-nelsen har ligeledes sikret en hurtigere og mere effektiv afdækning af den enkelte borgers ønsker og behov.

Se evaluering 12 måneder efter start og 4 måneder efter uddannelsen var gennemført

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram