Mit login
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Velkommen til HUMI Academy


Dit personlige læringsunivers


Velkommen til HUMI Academy

HUMI vil gerne byde dig velkommen på din rejse ind i Emotionel Intelligens og NLP.

Vores mission

Vores mission er at sikre dig at din læring efter uddannelsens afslutning er implementeret i dig, så du aktivt kan bruge det i din transformation og i din udvikling - i alle områder af dit liv.

Kombinationen af Emotionel Intelligens og NLP vil give dig en dyb indsigt og forståelse i dig selv og andre, stærke kommunikative færdigheder, kompetencer til at skabe stærke relationer og evnen til at påvirke, motivere og inspirere!

Dit forløb

For at få mest muligt ud af dit uddannelsesforløb, vil vi anbefale dig at du finder tiden til at forberede dig til de moduler, hvor det er angivet, og at du efter hvert modul gennemgår det materiale, der er allokeret til hver undervisningslektion.

Det vil være forskelligt, hvor meget materiale, der er til de enkelte lektioner og oftest vil materialet først være tilgængeligt for dig efter den enkelte LIVE online undervisning. Det er vores erfaring at den bedste læring sker, ved at du først får en oplevelse af det enkelte modul og derefter læser og supplerer med mere viden.

Materialet vil være en kombination af videoer, podcasts/lydfiler, quizzer, tests og tekster. Idet du har adgang til dit læringsunivers i 12 måneder, kan du løbende gense tidligere videoer/lydfiler/materialer etc.

Alle de enkelte LIVE online undervisningsmoduler, vil også blive optaget og gjort tilgængeligt for dig i dit læringsrum.

Vi har sammensat forløbet således at du igennem de 10 moduler vil opnå fuldt udbytte af din uddannelse og derved sikre din læring og udvikling.

Det er helt op til dig, hvor meget du ønsker at deltage i de planlagte LIVE online undervisningssessioner og de planlagte LIVE online træningssessioner og hold træningssessioner. Den stærkeste læring og implementering vil du opnå ved både at deltage i undervisningen og ved at træne de forskellige metoder og værktøjer med dine medkursister.

Dit udbytte, hvis du vælger at fortsætte

Igennem de 10 moduler vil du få værktøjer og indsigter, der hjælper dig i din udvikling.

Med udgangspunkt i, at kommunikation indgår i alle dele af vores liv, vil du igennem de 10 moduler få indsigt i, hvordan du selv og andre opfatter verden.

Du vil blive trænet i at mestre kommunikation verbalt og non-verbalt og du vil lære teknikker til at perspektivere, ændre begrænsende overbevisninger og tilføre dig selv og andre nye ressourcer.

Du vil også opleve en personlig forandring og udvikling. Dine sanser vil blive skærpet når du kommunikerer og du vil hurtigere kunne aflæse andre og dermed tilrettelægge din kommunikation, så dit budskab kommer klart og tydeligt igennem.

Du kan se indholdet af de enkelte moduler og dit specifikke udbytte efter hvert modul ved at klikke på nedenstående oversigt.

Opbygning af forløb

Alle moduler er bygget op på samme måde. Der vil være en indledning til hvert modul og en eventuel forberedelse til modulet. Derefter en LIVE online undervisning, efterfulgt af LIVE online øvelser og sidst en integration af din læring. Det fremgår af oversigten i dit læringsunivers, hvornår de enkelte moduler bliver gjort tilgængelige for dig.

"Det sværeste ved menneskelig transformation er at forstå, hvor enkelt det egentlig er"

PER POULSEN, HUMI

Rigtig god fornøjelse

Nyhedsbrev

Ønsker du at modtage spændende artikler og nyt fra HUMI direkte i din mailboks? 
Så tilmeld dig her. 
Din e-mail:
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram