NETVÆRKSUDDANNELSE by HUMI

Opgave 2 – Kortlæggelse af netværk

 

Du skal bruge det Excel-ark som du har fået fremsendt. Start med at liste  alle de personer du kender. Både dem, du kender meget godt, og dem, du kender meget lidt. Alle skal med!

Der vil typisk være et sted mellem 50 personer, for en der ikke er vant til at tænke i netværk, og 1200-1500 personer for en, der er vant til at tænke i netværk.

De fleste mennesker kender mange flere end de er klar over. Det vigtige ved denne øvelse er at du;

  • Brainstormer løs
  • Starter med det, der er oplagt. Eksempelvis din telefon og din kontaktliste. Derefter kan du gå videre og supplere med kontakter på LinkedIn og Facebook.

Nogle gange skal der lidt starthjælp til. Starthjælp kan være;

  • Hvem er du i familie med?
  • Hvem er du venner med?
  • Hvem arbejder du sammen med?
  • Hvem har du gået i skole med?
  • Hvem kender du fra klubber, sport, fitness?
  • Hvem kender du fra foreninger?
  • Hvem er de sidste 4 bekendtskaber?
  • Hvem kender du med rødt hår, etc

Alle spørgsmål er med til at sætte fokus på, hvem du kender?

HUSK! Det er vigtigt, at du ikke bruger tiden til at vurdere, om det er relevant at den ene eller anden person er med på listen eller ikke. Alle mennesker er relevante. Det primære formål er at træne din hjerne til at begynde at observere, på dem du kender i forhold til at netværke effektivt. Så på samme måde, som mange andre steder i livet, er processen vigtigere, end selve resultatet eller antallet af navne.

Forberedelse

Fra i dag og 14 dage frem er det din opgave at finde 4 x 30. min, hvor du koncentreret og fokuseret arbejder med opgave 2. Det er vigtigt, at du har planlagt det, så du er frisk i hovedet og nysgerrig efter at komme i gang. Det kan være en god ide at planlægge opgaven, som den første opgave når du møder ind – sammen med morgenkaffen. Får du ikke lagt tiderne i kalenderen nu, er det sandsynligt, at du sidder om en uge uden at have løst opgaven. Oftest fordi hverdagen eller travlheden tager over.

Send en mail til [email protected], når du har løst opgaven, så ved jeg, at du er med og klar til næste opgave.

Skriv eller ring hvis du er i tvivl om noget, i forhold til opgaven, eller har brug for sparring.

Rigtig god fornøjelse)’(

Spørgsmål kontakt

Per Poulsen

Tlf. +45 2834 0350
[email protected]