Teamsamarbejde
Stærke teams begynder med stærke individer
Mere end 18 års erfaring med at skabe stærke teams med emotionel intelligens.
Stærke teams begynder med stærke individer
Teamsamarbejdet kan styrkes gennem udviklingen af emotionel intelligens, både hos den enkelte medarbejder og i teamet som helhed. Emotionel intelligens er en kompetence, som kan forbedres og udvikles kontinuerligt. Når vi gennemfører teamforløb, skaber vi en platform, hvor medarbejderne kan styrke deres individuelle og kollektive færdigheder.
Processen fører til en mere åben, tillidsfuld og præcis kommunikation, som gavner både den personlige og fælles udvikling og teamets sammenhold. Samtidig øger det fokus på kerneopgaven. En stor fordel ved at begynde med individet i arbejdet med teamsamarbejde er, at det giver medarbejderne mulighed for at stå stærkt både alene og i fællesskab. Det gør dem i stand til at håndtere, udføre og fordele flere opgaver internt i teamet.
Forskning viser, at tillid er en nøglefaktor i velfungerende teams. Når teammedlemmer oplever psykologisk tryghed, stiger både engagement, ansvarlighed og samarbejdsevne. De tør tage initiativer, dele idéer og håndtere uenigheder åbent og ærligt.
”Siden 2006 har vi hos HUMI arbejdet med at styrke teamsamarbejde ved at fokusere på den enkeltes trivsel. Når hver medarbejder står stærkt i sig selv og har overskud, kan de bedre bidrage til et selvledende og selvstyrende team. Vores erfaring viser, at teams, der tør tage ansvar, opnår større arbejdsglæde og succes. Gennem emotionel intelligens-baseret udvikling, forbedres ikke blot opgaveløsningen, men også det kollektive udviklingspotentiale. Dette frigiver ledelsens ressourcer til at fokusere mere på strategisk arbejde, hvilket skaber en dynamisk og robust organisation.” - HUMI