Fra at være den, der kom krybende langs panelet til eksamenslokalet, forvandlede Per mig til hende der både turde se på, og kommunikere direkte og uopfordret med censor.
En uges tid før en forestående eksamen fik jeg anbefalet at kontakte Per, der kunne afhjælpe min eksamensskræk! Per bad mig vælge mellem to ”løsningsmodeller”, enten et ”quick-fix” eller et længere forløb for tillige at afdække årsagen til eksamensskrækken.. Pga. tidspres valgte jeg et “quick-fix” på en enkelt session, og det skulle vise sig at være nok!
Jeg var virkelig KLAR til at løse min udfordring, da sessionen begyndte, og lynhurtigt kunne Per ved brug af enkelte spørgsmål fremkalde de følelser hos mig, der altid var der, når jeg gik til eksamen før i tiden; nemlig blussende kinder, hjertebanken, svedige hænder og en tanketom hjerne – den berømte ”klap” gik altid ned!
I løbet af max. 20 minutter kunne jeg mærke en kæmpe forvandling af mine egne følelser, når Per bad mig tænke på eksamenssituationen.
Jeg må indrømme, at jeg tænkte lidt, ”ja tak, fint nok, her sidder vi over for hinanden, og de væmmelig følelser er væk, men virker det nu også, når jeg skal til eksamen!?”
Og JA!!, det gjorde det. Jeg har ALDRIG følt mig så klar i hovedet, ovenpå, og i det hele taget TOP-motiveret til at ha’ det godt under eksamen og til at præstere mit bedste. Jeg fik 12 til eksamen, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men denne oplevelse har samtidig gjort, at jeg tror på, at der er mere ”derude” og jeg har valgt at følge et NLP kursus hos Per, da mere af “det” han kan, kun kan betyde et bedre liv!
Mvh
Kristine, København