Mentale og fysiske traumer

Har alle mentale og fysiske traumer med i rygsækken?  
Det korte svar er JA!   
Hvad betyder TRAUME ifølge ordbogen?
‘Legemlig eller psykisk beskadigelse eller kvæstelse pga. ydre påvirkning. Legemlige traumer kan være mekaniske, kemiske eller termiske traumer.
Mekaniske traumer forekommer oftest ved ulykker eller vold, fx i form af sår eller knoglebrud.’
Hvad er et TRAUME i en EI-NLP kontekst 
‘En fysisk eller mental oplevelse, der har givet personen et chok af en sådan karakter, at personen ofte ubevidst bruger en mængde energi på at være i mentalt ‘beredskab’, der søger at sikre at noget lignende ikke sker igen.’   
Forskelligt fokus  
Som det fremgår, fokuserer den traditionelle forståelse af traumer primært på den fysiske del af traumets påvirkning, hvor Emotionel Intelligens og NLP fokuserer mere på den mentale del og på koblingen, altså det der sker i det fysiske-mentale område i personen.  
Det er logisk at den fysiske del er lettere at få øje på og nemmere at reparere. Den bliver ofte helet op igen ved egen hjælp og med korrekt pleje. Det ser straks sværere ud når vi kigger på den mentale del af traumet. Den mængde energi der bruges i traumets selvskabte tilstand mentale ‘beredskab’, mangler personen i sit øvrige liv. Selve beredskabet vil ofte resultere i reaktioner, der ikke er gode for personen og heller ikke for personens relationer.  
Alt efter graden af traumet, vil personens selvværd over tid mindskes og personen oplever i tiltagende grad, at skulle kæmpe, alene for det at vedligeholde sin energi i livet.
Relationerne vil sammen med selvværdet ofte få sværere og sværere kår, fordi tilstanden er selvforstærkende progressivt. Det skyldes at personen let risikerer at skabe flere situationer, der også kræver mere energi.
Derved bliver det i moderate til svære tilfælde en intensiv negativ nedadgående spiral.  
Et traumes påvirkning af personen  
Når vi i EI-NLP skal vurdere traumers påvirkning af en person, er der tre parametre, som vi er opmærksomme på;  
Hvor mange traumer er personen påvirket af? 
Jo flere traumer, jo mere indsigt kræver det at finde kombinationen og løsningen. Det kan forværres af at de påvirker oven på hinanden (flere lag)  
Hvor alvorlige traumet har været (subjektivt)?   
Det er altid subjektivt, ud fra hvordan personen oplevede det på det givne tidspunkt. Her har alder og modenhed en væsentlig betydning. Jo mere et barn kan kommunikere og agere, jo mindre betydning vil traumet få. Det er altid den på tidspunktet subjektive oplevelse, i den givne situation, der afgør alvoren, og dermed følger det ikke logikken.
Fx, hvis mor skriger over en lille hus-edderkop, så kan barnet få et traume, der virker som om at mor var i overhængende livsfare og at der var en fare for at miste hende. Traumer, der har påvirket et barn fra en meget tidlig alder og over lang tid er meget alvorligt. Her er der stor risiko for at barnet ‘fortrænger’ de voldsomme oplevelser og tager det med ‘ubehandlet’ ind i voksen-tilværelsen.  
Med EI-NLP opdeler vi traumer i 3 niveauer:  
Niveau 1. – Svagt traume  
På dette niveau hører personer, der kun har få, moderate traumer, der ikke har strakt sig over en lang periode. 
Et eksempel på et ‘svagt’ traume er en forskrækkelse for en voksen person. Vedkommende bliver bange og vil forholdsvis hurtigt kunne slappe af, grine, ryste det af sig og derved komme videre.  
Det vil ikke tydeligt ændre personen og de reaktioner der kan komme, er så små, at de på ingen måde skaber et negativt resultat. Selv ‘lidt større’ traumer vil ofte her være på et niveau, der er socialt accepteret, alla ”ingen er jo perfekte” eller ”vi har jo alle noget at slås med.”     
Niveau 2. – Stærkt traume  
Her er det personer, der har bevidste eller ubevidste træk, der påvirker dem negativt igennem livet. 
Et eksempel er en person, der var udsat for et færdselsuheld da hun var 19 år.  
Personen turde ikke sidde ved siden af på passagersædet. Traumet varede de efterfølgende 40 år.  
Konsekvenserne var tydelige for alle og personen var helt bevidst om, hvor det kom fra.  
Personen var så bevidst om det, at personen valgte at fjerne sit fokus ved at nive sig selv hårdt i låret, så personen blødte, hvis personen en enkel gang sad ved siden af en der kørte.  
Personen var for flov til at dele sin udfordring og valgte derfor i stedet at påføre sig smerte for at tage fokus.  
Alle der kendte personen vidste det og de var derfor vant til at overlade førersædet i deres biler til personen, hvis de skulle et sted hen sammen.  
Efter at have gennemgået en NLP-metode på et kursus, fik personen udfordringen løst på 20 minutter.  
Niveau 3. – Voldsomt traume  
På dette niveau er de værste traumer f.eks. vold og overgreb af fysisk og psykisk karakter. Her er det sværeste, at personen ofte har fortrængt selve oplevelserne, også selv om de har stået på over lang tid.
Der kan være så meget frygt, skyld og skam hos disse personer, at det kræver enorme mængder at tillid, før der kan åbnes op for Pandoras æske.
En ledende psykolog mistede bevidstheden og faldt om da oplevelserne ‘endelig’ kom frem.  
De oplevelser der kom frem, var de værste jeg nogensinde har oplevet, eller hørt om i medierne. Vedkommende havde selv med en baggrund som ledende psykolog, været ind og ud af det psykiatriske system flere gange, uden at det havde hjulpet.  
Særligt efter at vedkommende blev fundet, efter at havde forsøgt at afslutte sin tid på jorden, på en offentlig bænk et godt stykke fra hjemmet.  
Forsøget var dels for at slippe væk fra de forfærdelige følger, fysisk, tanke- og følelsesmæssigt.  
Følgevirkninger, der i perioder påvirkede massivt døgnet rundt, dag ud og dag ind. Samtidig var personen overbevist om at alle de dårlige oplevelser gjorde at familien reelt ville være bedre stillet uden vedkommende. Dette er et eksempel på, hvordan en person intet kan huske, selv om det styrer hele livet.  
Her tog det flere timers coaching at nå ind til de ‘grusomme oplevelser’, selv om det havde stået på igennem 17 år af vedkommendes barndom og ungdom.  
Det var først da personen var 50 år at det kom op til overfladen, så det kunne bearbejdes.  
Traditionel versus utraditionelle behandlingsformer  
Traumer er typisk, i den traditionelle forstand, noget primært fysisk og igennem de senere år er anerkendelsen af mentale traumer blevet meget mere udbredt.  
Fysiske traumer bliver i den traditionelle behandlingsform behandlet fysisk og psykiske traumer bliver i den traditionelle behandlingsform behandlet psykisk, selv om der de seneste år er flere og flere initiativer der går på tværs. De 2 største grundlæggende udfordringer ved den traditionelle behandlingsform er;  
At der arbejdes med traumet ud fra det speciale man har, om det så er enten en fysisk eller en psykisk tilgang  
At den mentale behandling er baseret på historiske mentalteknologier og inkluderer ikke de nyere og langt mere effektive mentalteknologier    
Sundhedsvæsenet og samfundet som helhed, mangler en nysgerrighed og en forståelse for, hvad der ligger i spændingsfeltet mellem det fysiske og det mentale samt, hvordan de nye mentalteknologier kan bidrage. En egentlig undersøgelse af, hvad der ligger i forståelsen og sproget imellem, hvad der er fysisk og hvad der er psykisk, er svært fordi vi mennesker ikke adskiller de to traume typer på samme måde som fagspecialet gør.  
Hos os mennesker vil noget fysisk oftest også blive psykisk, og omvendt. F.eks. hvis jeg mister førligheden i mine arme, vil det påvirke den måde jeg opfatter mig selv og mine muligheder i verden på. Omvendt vil en oplevelse af ikke at være blevet passet på som barn, potentielt sætte sig som fysiske tegn, fx. mavebesvær eller muskelspændinger, senere i livet.   
Vi kan ikke undgå traumer 
Som forældre kommer vi alle til at give vores børn traumer i et eller andet omfang. Det gør vi selvom vi gør vores bedste hele tiden.
Et barn er følsomt og det er umuligt ikke at komme til at ‘påvirke’ barnet på forskellige måder, psykisk og fysisk. Her kan vi konstatere at forældre der, for intenst, haforsøgt at beskytte deres børn mod traumer, let risikerer dette bliver til et ”uspecifikt traume” for barnet senere i livet. 
Alle børn har på et eller andet tidspunkt fået et blåt mærke og selvom blå mærker ofte ikke bliver til traumer, så er det et tegn på, at lige meget hvor meget vforsøger at beskytte vores børn, så er risikoen for at traumer opstår til stede. Det der er opmærksomhedspunktet, er niveauet af traumer. 
På samme måde som de blå mærker, har vi typisk også nogle oplevelser, der er blevet til ‘ar’ på sjælen. De fleste af os har disse ‘ar’ på samme måde, som vi kan kigge på vores krop og finde fysiske ar, da vi f.eks. faldt ned fra æbletræet som barn, styrtede på vores cykler, faldt ned fra stigen etc. 
Ta’ ansvar for det gode liv 
Min største anke er at vimennesker, ikke har fokus på om vi rent faktisk har traumer, som tager 1020 eller måske 30 % af vores livsenergi, selvom vi oplever at være fuldt funktionsdygtige og oplever at have et godt liv.  
Ulempen er at de traumer, som egentlig har gjort det svært for oser pakket ind i fortrængning og er på en eller anden måde blevet vores psykiske forsvarsmekanismes bedste ven. Resultatet er at vi, mennesker, lever med noget som har været der så længe at vi ikke rigtig kan forstå at det nogensinde kan have været, eller blive, anderledes.  
Min personlige erfaring igennem 15 år som coach er at på et dybere niveau, har vi alle traumer og kun de færreste af os er klar over det, for slet ikke at sige dem højt. Selvom vi ikke er klar over detlever vi med konsekvenserne på så indpakket’ en måde, at vlever i ”lykkelig uvidenhed. Der er blot intet lykkeligt over uvidenhed. 
Det er absurd, hvis vi, mennesker, tror at vi er bedre stillet ved ikke at forstå sammenhængen i os selv og være nysgerrig på, hvad der ligger til grund for vores handlinger og adfærd. For mig handler livet om en søgning og nysgerrighed efter mening med livet og universet.  
Sadhguru (indisk guru) siger; ”det ondeste i verden er ikke det ondedet er uvidenhed.”  
Uvidenhed frarøver et menneske at kunne udleve sit fulde livspotentiale med fuld livskvalitet. Der er intet større man kan fratage et menneske end viden om, hvad der reelt er muligt.  

Spørgsmål vedr. traumer

Per Poulsen

Tlf. +45 2834 0350
[email protected]