Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Samtalebaseret Intelligens viser vejen til succes gennem relationer

Kommunikation og udviklingen af følelsesmæssig intelligens hænger uløseligt sammen!

Samtalebaseret intelligens er i praksis kombinationen mellem vores kommunikative evner og vores udviklingsniveau af Følelsesmæssig Intelligens.

Vi kommunikerer instinktivt med hinanden, fordi det er den mest effektive måde at interagere på. Sprog og samtaler bidrager på to grundlæggende måder til vores relationer med andre. For det første, er det den måde vi gennem livet lærer, at opbygge tillid og relationer med andre på. For det andet, er det netop sprog og samtaler vi bruger – når vi efterfølgende opbygger de tillidsfulde relationer. Det understreger vigtigheden af denne evne.  

Tillidsfulde relationer, er på alle planer en vigtig del af at udbygge og udvikle vores samfund. Samtaler er en af de mest effektive og kraftfulde evner vi som mennesker har – i forhold til, at skabe noget for os selv eller sammen med andre. Dertil kommer, at det er instinktivt for os, at søge kontakt med andre – fordi vi som art er et flokdyr.

Det handler derfor om, at skabe dialoger der styrker tilliden, integriteten, empatien og dermed relationerne for alle involverede.

Den kommunikation der opbygger stærke relationer består af dybde, fortrolighed og tillid. Ved at kombinere autentisk og åben kommunikation med indlevelse gennem den Følelsesmæssige Intelligens, er det muligt, at skabe den kommunikation og de relationer meget hurtigere end de fleste tror muligt – også med mennesker vi normalt ikke så let har ’kemi’ med.

Vi har lige siden vores navlestreng blev skåret over, via kommunikation skabt forbindelse til mennesker omkring os. Vi udtrykker os helt naturligt overfor hinanden via kommunikation. Derfor glemmer vi let, at vores kommunikation indeholder meninger og holdninger – der ofte påvirker modtageren mere end vi er bevidste om.

Samtaler har derfor evnen til at skabe følelsesmæssige reaktioner. Ord indeholder en form for bagage. Bagagen er meget individuel og afhænger af vores tidligere oplevelser og de overbevisninger vi bygger på de oplevelser. Ord er derfor meget sjældne neutrale – trods det, at vi som afsender måske ikke selv tillægger de ord vi bruger – en større værdi. Vi ved med andre ord aldrig – hvad et bestemt ord betyder for modtageren.

En lille øvelse der illustrerer dette: Bemærk, hvad er det første du tænker, føler eller ser for dig – når du tænker på ’farven rød’.

Når samme øvelse laves i en gruppe er der så forskellige svar som eksempelvis: ’hjerte’, ’kærlighed’, ’fare’, ’postkasse’, ’energi’, ’vrede’, ’passion’ og ’jul’. Og det er bare 1 ord!

Derfor vil vores valg af ord og sammensætningen af dem i vores samtaler ofte have forholdsvis større eller en hel anden betydning for modtageren end vi som afsender havde forventet.

For eksempel kan hurtigt udtalte vendinger som ’det kan du ikke gøre’ eller ’det kan du sagtens’ – have meget stor betydning for både modtagerens opfattelse af sig selv og resultatet af den handling der henvises til. Det vil således påvirke relationen mellem afsender og modtager. Du har måske som afsender udtrykt vendingen som en lille velment sidebemærkning. Alligevel kan den efter modtagerens forud-gående erfaringer, overbevisninger (jf. Model af verden) og relation med dig, have meget stor betydning.

Kvaliteten af og vores evner til, at indgå i sunde og opbyggende samtaler med andre – er som alt andet, forskelligt fra person til person. 

Vores samtaler øger vores evne til at skabe samvær, fællesskab, forståelse og værdsættelse af andre – mens usunde samtaler isolerer os og mindsker vores evne til at skabe sunde relationer.

Test din ’samtale intelligens’ – hvad gør du på arbejdspladsen i forhold til;

1) At sikre åbne, sunde og gennemskuelige dialoger?

Arbejder du sammen med dine kolleger som en enhed mod fælles mål? Komplimenterer og støtter i hinanden? Snakker I åbent om de udfordringer I oplever undervejs?

Eller….

Er jeres samtaler ikke åbne og gennemskuelige, vil der være en tendens til – at ikke alle siger deres mening åbent og ærligt.

  • Det er en sund samtale – hvis du sætter din organisation/ dit team i centrum
  • Det er en usund samtale – hvis du sætter dig selv i centrum

2) At være opmærksom på andres ønsker og behov?      

Arbejder du sammen med dine kolleger – hvor I i fællesskab sikrer en kultur, hvor I giver hinanden åben og ærlig feedback, også når feed-backen er svær?  Tilpasser I så vidt muligt hinanden og søger at finde en vej der giver plads til – at alle kan vokse og udvikle sig? Hjælper I hinanden til at nå fælles mål såvel som jeres individuelle?

Eller….

Er kulturen fokuseret på den enkelte medarbejders egen personlige karriere – vil der være en tendens til, at I ’træder på hinanden’ i forsøget på at fremhæve jer selv og jeres personlige arbejdsområder.

  • Det er en sund samtale – hvis du er opmærksom og søger at tilpasse dig dine kolleger.
  • Det er en usund samtale – hvis du bruger enhver lejlighed til at sikre din egen udvikling og karriere.

3) At være åben for nye tilgange og tænkemåder?  

Arbejder du sammen med dine kolleger – hvor I åbent lytter til hinandens ideer og opfattelser? Er I åbne for at ændre jeres egne holdninger efter en åben og ærlig samtale? Styrker I hinanden ved at hjælpe, støtte, sam-arbejde og sammen udvikle de bedste måder, at udføre jeres arbejde på?

Eller…..

Holder I fast på egne holdninger og ideer, vil det oftest være dem der ’råber højest’ der bliver hørt, også selvom der er andre der har bedre ideer.

  • Det er en sund samtale – hvis du er åben for påvirkninger, argumenter og er villig til at ændre mening.
  • Det er en usund samtale – hvis du fremhæver dine egne opfattelser hver gang

Tænk over hvilke samtaler du har – med din familie og med dine venner?

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram