Swish er hurtig, enkel og effektiv forandring!
Vi oplever og ‘husker’ på sanseniveau. Det vil sige, at det er vores sanser, der modtager input fra vores omgivelser. Disse input ‘behandler’ vores sind, så vi reagerer på konklusionen af de mange sanseindtryk. Tidligere oplevelser indgår i vores sinds samlede ‘bibliotek’ over sansekombinationer til hjælp til hurtigere ‘behandling’ næste gang, vi oplever noget lignende.
Det betyder, at en oplevelse vi har fået kategoriseret som uhensigtsmæssig (dårlig eller direkte farlig) i vores sind, er tilknyttet en række sanseindtryk. Næste gang vi oplever en kombination, der bare ligner den første, vil vi reagere hurtigere og ofte også kraftigere end tidligere.
Det kan betyde angst for højder, at køre bil, at gå til eksamen, for heste eller noget helt femte.
Den samme mekanisme i vores sind kan heldigvis bruges til at ændre en tidligere oplevet uhensigtsmæssig reaktion til en positiv reaktion.
Swish modellen, der er udviklet af Richard Bandler, gør brug af dette. Navnet stammer fra den lyd du kan lave, når du skifter billederne fra det uhensigtsmæssige til det positive.
I alt sin enkelhed handler Swish om at udskifte sanseindtrykkene tilknyttet en oplevelse.
Metoden er fortrinsvis rettet mod visuelle personer, da der arbejdes bevidst med billeder. Men princippet kan overføres til andre sanseindtryk også.