Uddrag fra bogen ’Indsigten’

Per pegede på Modellen af Verden og fortsatte,

“Den kasse er min rygsæk. Den rummer alt det jeg har oplevet igennem hele mit liv. Hvis du ønsker at forstå rygsækken, er det lettest ved at bruge et eksempel – en oplevelse. Oplevelser er samtidig den nederste og mest autentiske del af rygsækken”

Peter lagde mærke til, at Per kiggede ud i lokalet, som om han var lige ved at vælge en oplevelse. 

Per nikkede.

”Jeg er helt lille og ligger på gulvet. Far og mor er der. Vi leger. Alt er kærligt, trygt og dejligt. Jeg griner og klukker. Jeg er for lille til at forstå de ord de siger, men jeg kan høre at far og mor snakker med blide stemmer til hinanden. Jeg føler kærligheden og samhørigheden i rummet helt tydeligt. Jeg er tryg. Uden at jeg opfatter det, kommer mor til at skubbe til farmors antikke vase der står på sofabordet. Den ryger på gulvet og går i stykker med et brag. Jeg bliver overrasket. Det er mit livs første brag. Mine sanser undersøger på 1/1000 af et sekund situationen for at forstå den. Jeg har intet for-kendskab til et brag, så jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Alle mine sanser er skærpet, for at forstå det der sker. På et splitsekund mærker jeg, at energien skifter fra kærlighed og tryghed til vrede og raseri. Min far råber højt af min mor og skælder hende ud. Mor er ked af det og forsvarer sig ved at råbe igen. Hele situationen er på få sekunder ændret kraftigt og jeg bliver meget bange, og begynder at græde. Der går lidt tid før de voksne har besindet sig og igen kan være der for mig. De trøster mig til jeg ikke græder mere.”

Per kiggede rundt.

”Den oplevelse er sammen med alle de andre oplevelser, det dybeste niveau i min ’rygsæk’. Jeg vælger at bruge denne oplevelse isoleret, til at forklare jer hvordan ’rygsækken’ virker, og ikke mindst påvirker jeres liv.”

”Oplevelsen er helt naturligt en del af min hukommelse, som er niveauet over oplevelser. Da oplevelsen er kommet ind gennem mine sanser og mit filter, husker jeg ikke hele oplevelsen bevidst og som den var i virkeligheden.”

”Jeg husker jo kun en 1/200.000 del af oplevelsen bevidst. Resten af oplevelsen er der, men bare ubevidst. Så nu er min hukommelse  = min oplevelse. Da jeg er meget lille, er jeg ”før sprog” og husker dermed sanseoplevelsen meget tydeligere men kan ikke sætte ord på den. Af samme grund kan far og mor ikke forklare mig hvad der skete, og hvorfor det gik som det gik. De kan kun trøste mig efterfølgende.”

”Det næste niveau er beslutninger. Her er der tale om ubevidste beslutninger, da de foregår uden at vi tænker over dem. De foregår på et ubevidst sanseniveau og i denne situation er jeg så lille, at jeg alligevel ikke ville kunne beslutte noget bevidst. Lad os dog fortsætte med eksemplet fra tidligere og at jeg realistisk set ubevidst beslutter at råberi er farligt. Når jeg senere i mit liv hører, at nogen råber eller taler højt, vil jeg naturligt begynde at føle mig utryg og græde – som første gang.”

”Efter beslutning kommer sprog. Når jeg lærer at tale vil jeg sige det. Eksempelvis, jeg bryder mig ikke om, at du taler højt. På samme måde vil jeg inde i mig selv sige …. lad mig komme væk, eller at det er farligt … når jeg hører nogen råbe. Med tiden vil jeg danne og fortælle historier om nogen, der råber af mig – som skræmmer mig. Det er med til at skabe forståelse og til at kommunikere min udfordring med, at folk råber af mig og andre.”

”Samtidig er bivirkningen, at jeg forstærker den uheldige påvirkning af mig selv gennem fortællingerne. Så når det videre op i ’rygsækken’. Op til min intention. Her vil jeg bestræbe mig på, ikke at råbe af nogen og at undgå at nogen råber af mig. Nogle gange virker det lige modsat. Så vil jeg på grund af det forstærkede fokus, på det med at råbe – blive en person der råber. Måske råber jeg senere ….. ”HOLD NU OP MED DET RÅBERI” til mine egne børn ….…. og så er den givet videre.”

”Hovsa”, Per kiggede rundt på deltagerne.

”Så selv om det er min intention, er det ikke sikkert, at jeg kan undgå det. Intentionen, som ofte er ubevidst, vil kunne forstærke fokus begge veje.

- Intentionen vil gøre, at jeg finder forskellige måder til at håndtere råberi. Det kaldes en strategi. En strategi kan være at råbe igen, selv om det ikke er smart. Det er fordi at strategier ikke nødvendigvis er evalueret, men er gamle handlemønstre, som vi har gentaget så mange gange, at det nu er det vi i NLP kalder programmeringer. Det kender vi fra os selv, når vi i nogle situationer siger ups der blev jeg lige Per 5 år igen. Det griner vi ofte af, men det er jo et udtryk for, at jeg ikke har evnet, at ændre denne del af min adfærd, siden jeg var 5 år. Så måske er der ikke så meget at grine af.”

Per kiggede alvorligt på deltagerne.

”En anden strategi kunne være, at jeg klapper i som en østers eller sniger mig væk hvis nogen råber. HUSK, at det som oftest er ubevidste strategier vi gentager gennem livet.”

Per understregede ’gentager’ og ’livet’ med en armbevægelse mens han sagde ordene.

”Over strategier kommer overbevisninger. Overbevisninger er meget vigtige idet dine overbevisninger, ubevidst, styrer dit liv. I dette tilfælde vil en logisk overbevisning være dem der taler højt er vrede på mig, eller er farlige for mig. Disse overbevisninger vil naturligt påvirke mit liv. Enten ved at begrænse eller forstærke mine handlinger i relation til dem. En overbevisning kan forstås som noget, der er hævet over bevisførelse. Indtil det tidspunkt hvor det bliver til min overbevisning, er jeg nysgerrig og undersøgende i forhold til det. Når jeg så er sikker på hvordan det er, godt hjulpet af mit filter, så taler og agerer jeg ud fra det. Det bliver en universel sandhed, der ikke stilles spørgsmålstegn ved.”

”Niveauet over er Værdier. Værdier er den måde vi værdsætter nogle ting, holdninger eller handlinger over andre. De har mere værdi i vores Model af Verden. I mit tilfælde, vil jeg kunne vokse op og sige, at det er vigtigt vi alle taler pænt til hinanden og respekterer hinanden. Det er en positiv værdi for mig, der bygger på det jeg tog med fra oplevelsen på gulvet med far og mor. En oplevelse, jeg uden tvivl slet ikke husker mere, påvirker nu hvad jeg siger og gør som voksen.”

”Over værdier kommer identitet. Det er den måde jeg er, eller søger at være på. Her vil det nu, ud fra min ’rygsæk’, være naturligt, at jeg ønsker at være en, der lytter og taler pænt til andre. Måske en der prøver at skabe ro og harmoni, hvis nogen er uenige. En der glatter ud. Så nu er det mig, som bruger mig selv til at undgå de diskussioner, der kan føre til det jeg frygter – nemlig råberi. Over identitet er vision. Mange er ikke bevidste om dette niveau selv om det styrer store dele af vores liv. I mit tilfælde kunne min ubevidste vision være, at sikre, at alle i min omgangs-kreds beskytter hinanden. Så jeg sikrer, at der ikke er nogen der føler sig utrygge.”

”Derover igen og helt øverst ligger metaprogrammer, som er en effektiv måde, at forstå og forudsige hvordan personer agerer og reaktions-mønstre. Det er helt overordnede programmer, som ligger dybt i os alle.”

Per så rundt på deltagerne med et smil.

”Wauw, det var vist meget information på en gang. Inden jeg går tilbage til filteret, vil jeg gerne lige høre om I har nogle spørgsmål i forhold til det I har hørt?”

En dame rakte hånden i vejret. Per nikkede for at indikere at hun havde ordet.

”Jeg har ikke et egentligt spørgsmål, nærmere en refleksion over det du lige har fortalt. Det er skræmmende at vi kan opleve noget i så tidlig en alder, som kan påvirke og præge os så mange år efter, som voksen.”

Per nikkede.

”Præcis, og jo bedre vi bliver til at forstå os selv, jo bedre muligheder har vi for at ændre os selv og opnå bedre resultater i vores liv. Tør vi overhovedet tænke på, hvad vi helt ubevidst får givet videre til vores børn?”

Peter lagde mærke til at der var helt stille i lokalet.