Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reference

Identificér Dine Styrker

Jeg har hørt meget om indumind og deres produkter og mange gange hørt: ”Det virker heeeeelt vildt godt!”

”Uuhmmmm” har jeg tænkt ”Det vil jeg tro når jeg ser det” for hvordan kan jeg få det bedre med mig selv ved at lytte til nogle lydfiler, hvor en mandestemme fortæller mig at jeg skal være bevidst om mine tanker, at jeg kan stoppe mine negative tanker og følelser og vil have mig til at sætte antal på mine tanker og bytte dem ud med andre tanker og følelser?

Jeg tænker rigtig mange tanker i løbet af en dag, en ti sporet motorvej af tankemylder. Tanker som handler om hvad der er sket i går, i sidste uge, sidste år, men også tanker om i dag, i næste uge og næste år. Tanker om min familie, kæreste, børn, job, veninder, hobby – ja prøv lige selv at vend opmærksomheden indad og opdag hvilke tanker du egentligt har – du vil blive overrasket.

I modul 1 af Identificér Dine Styrker lærte jeg at blive bevidst om hvor mange tanker jeg har, hvilket indhold de har, hvordan jeg i mine tanker taler til mig selv (og jeg fandt ud af at jeg taler ret negativt til mig selv) og hvordan jeg bevidst kan vælge tanker fra som ikke gavner mig.

Jeg har hele livet troet at tanker er noget som bare er der, noget som jeg ikke har indflydelse på, men gennem modul 1 opdagede jeg, at jeg i høj grad selv kan styre hvilke tanker jeg vil forholde mig til og hvilke tanker der skal slukkes for eller handles på.

Det har været en øjenåbner af de store for tænk sig: JEG har indflydelse på MIG SELV. JEG kan tage kontrollen og det er noget jeg kan gøre uden de store anstrengelser.

Jeg blev også bevidst om at mine tanker giver mig følelser, og at jeg kan forstærke dem ved at fokusere på dem og virkelig MÆRKE dem og derved bedre huske dem.

Modul 2 blev sværere for mig – der var lydfiler som jeg ikke ”ville” høre så jeg valgte at afspille dem, men ikke høre efter. Der var simpelthen en blokering i mig som ikke ville forholde sig til de budskaber som lydfilerne havde.

Jeg følte mig lidt væltet, følte at alle mine relationer skulle op til revision inklusiv relationen til mig selv, hvorfor gør jeg som jeg gør, tænker og handler som jeg gør og det er det som indumind gør ved dig: Lærer dig noget om dig selv også selv om du ikke hører efter! Du får læringen alligevel fordi den foregår ved induktion, ergo opfatter din underbevidsthed det der bliver sagt til dig, selv om du bevidst har valgt at ignorere det!

Lige der følte jeg mig lidt snigløbet, men på den gode måde J.

Du kan ikke komme let om ved at arbejde med dig selv, men indumind gør det sammen med dig på en skånsom og effektiv måde så du ikke føler dig fortabt undervejs.

Jeg opdagede både undervejs i uddannelsen og efterfølgende at jeg har ændret nogle ting i min måde at håndtere mine relationer på og i min måde at håndtere specifikke situationer på.

Især situationer hvor jeg føler mig presset og stresset har jeg oplevet en markant ændring.

Jeg har næsten ubemærket ændret min opfattelse af hvad der er vigtigt at fokusere på og det er blevet en helt ny måde at tænke og agere på og nu kan jeg slet ikke lade være, for den positive respons jeg får ud af det, giver mig et helt nyt overskud.

Før i tiden, blev jeg hurtigt frustreret på min 2 årige søn fordi jeg syntes at han var krævende og hele tiden skulle nurses og derved ”forstyrrede” mig i mine daglige gøremål, men nu nyder jeg ham på et helt andet niveau.

Jeg nyder at afbryde madlavningen for at se i den bog han kommer og viser mig, eller sætte et hjul fast på den legetøjs lastbil som har tabt det, for det tager kun to minutter af min tid, men giver en milliard million af feel good følelser imellem ham og jeg, og JEG STRESSER IKKE J. Og tænk sig: Vi har også fået aftensmad selv om mor skulle være nærværende med sin søn 1-2 gange undervejs ;-).

Jeg glæder mig dagligt over at have fået denne læring ind under huden og glæder mig til at gå videre med den næste indumind uddannelse.

Mit mål er at blive en bedre udgave af mig selv, minimere stress, lære at være nærværende og positiv og lade det smitte af på mine omgivelser.

Jeg er stadig under udvikling og ih guder hvor føles det bare fedt!

Jeg tog indumind uddannelsen Identificér Dine Styrker som et hold forløb og det virkede rigtig godt for mig. Vi havde nogle undervisnings dage samt vores egen lille Facebook gruppe hvor vi kunne spare med hinanden omkring de udfordringer vi mødte undervejs.

Jeg fandt også ud af undervejs, at jeg ikke kan tage læringen til mig imens jeg lytter til lydfilen, det er først når lydfilen er slut at jeg er i stand til at reflektere over den. Andre på holdet kunne godt gøre sig refleksioner imens de lyttede til filerne og begge dele er helt normalt, vi har forskellige måder at tænke på, men læringen i indumind sætter sig uanset hvilken type du er.

Har du masser af mentalt overskud? Har du en kærlig og rummelig tilgang til dine kolleger, familie, din kæreste, børn? Har du en fuldstændig stressfri hverdag uden bekymringer der holder dig vågen om natten? Så har du helt sikkert taget en indumind uddannelse.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram