Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Rygaardcentret, Gentofte Kommune  |  Relationsledelse i praksis 

Vitaliserende Kommunikation styrker arbejdsmiljø og relationsarbejdet

Da afdelingssygeplejerske Sophia Mugelli blev tilbudt at deltage i en 2 dages uddannelse i Vitaliserende Kommunikation var det med en vis skepsis. Var det nu endnu en uddannelse præget af teoretisk viden? Det gik dog hurtigt op for Sophia at der var tale om en uddannelse, som havde fokus på at det skulle være praktisk anvendeligt i hverdagen for både medarbejdere og ledelse.
MAJ 2024

Relationsledelse og psykologisk tryghed

I podcasten (link) deler Sophia værdifuld indsigt i, hvordan vitaliserende kommunikation på kort tid har transformeret både arbejdsmiljø og relationer på tværs af organisationen. Hun understreger vigtigheden af at skabe gode relationer og et trygt miljø, hvor medarbejderne føler sig set og hørt. Ved at give medarbejderne frihed til at handle og tage initiativ, skaber Sophia et trygt miljø for sine medarbejdere.

"Når medarbejderne føler sig værdsat, kan jeg se at de vokser. De bliver gladere, har mere overskud og er i stand til at løse flere problemstillinger selv, hvilket giver dem øget energi og glæde.  Samtidig med får jeg frigivet tid fra akutte opgaver til mere udviklende og nærværende ledelse."

Inspirerende ledelse i praksis

Sophias tilgang til ledelse bygger på at skabe tid og rum til at være nærværende, åben og inkluderende. Hun sætter klare mål og visualiserer dem for sit team, hvilket styrker deres engagement og følelse af medejerskab.

"En af de ting der er gået op for mig igennem uddannelsen er, at når jeg på en nærværende måde, understøtter medarbejderne i deres personlige udvikling og møder dem der hvor de er, så har de nemmere ved at modtage læring, feedback og udviklingsmuligheder. Det styrker arbejdsmiljøet og øger fagligheden og derved kvaliteten i løsningen af vores kerneopgaven."

Forandringsmedarbejdere

En af de tydeligste forandringer i hverdagen hos Sophia og hendes team er en øget forståelse af hinanden og hinandens forskelligheder.

"Jeg oplever et kommunikationsløft hos mine medarbejdere. De kommunikerer på en anden måde end de gjorde før og viser mere respekt og forståelse for hinanden. Og endnu vigtigere, de er mere lyttende. Tidligere oplever jeg at de var mere fastlåste og nu er de mere nysgerrige og villige til at prøve nyt."

Skab en magnetisk kultur

Rekruttering og fastholdelse

For Sophia hersker der ingen tvivl om at denne transformering og styrkelse af arbejdsmiljø, en højere psykologisk tryghed og øget arbejdsglæde, positivt vil påvirke til øget fastholdelse og tiltrækning af kompetent fagpersonale nu og i fremtiden.

"Jeg tror på at Vitaliserende Kommunikation kan være nøglen til at skabe en kultur af åbenhed, værdsættelse og positivitet på hele plejeområdet. Samtidig fortjener Vitaliserende Kommunikation også en vitaliserende ledelse. At vi er med, kender kompetencerne og sproget, løfter hele energien for os alle. Jeg var på uddannelsen sammen med mine medarbejdere og jeg fik klart styrket såvel min forståelse for relationsarbejdet, som mine evner til at praktisere det, noget der giver mig tid og overskud i hverdagen."

Hør den fulde podcast med Sophia Mugelli, afdelingssygeplejerske i Rygårdcentret 

Sophias fortælling er ikke kun en påmindelse om vigtigheden af at investere i menneskelige relationer, men også en invitation til at handle og skabe forandringer. 

> Læs mere om Vitaliserende Kommunikation

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram