Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Selvregulering | Hvad betyder selvregulering?

Hvad betyder selvregulering?

Selvregulering er det som, i emotionel intelligens, betegnes som selvkontrol eller selvledelse. Det er en persons evne til at regulere egne følelser i forskellige situationer. En evne der i den grad gøres praktisk anvendeligt på uddannelser som, vitaliserende kommunikation, personlig kommunikation, business practitioner og master practitioner.

Værktøjerne har været udviklet og forfinet i over 40 år inden for NLP og de sidste 15 år særligt igennem Emotionel Intelligens.

Igennem de sidste år har den tiltagende kompleksitet i samfundet og globalt i kombination med en øget forventning om service og leveringshastighed, øget presset på den enkelte, hvilket har haft den konsekvens af stress, angst og depression i dag opleves som folkesygdomme.

Den seneste forskning peger på at det som NLP i kombination med emotionel intelligens giver mennesker - er evnen til selvregulering, som er sundt på flere niveauer. Forskningen peger på at sundhed styrkes ved simple øvelser, og styrkes markant hvis man lærer de større og mere dybt arbejdende værktøjer. Nederst på denne side finder du en simpel øvelse til selvregulering.

Sundhedseffekten

I forskningen beskrives sundhedseffekten som værende både mental sundhed, emotionel eller følelsesmæssig sundhed og fysisk sundhed. Denne sundhed har positive effekter på vores livskvalitet på mange områder. Det viser sig at give en mere klar forståelse af hvem man er, en stærkere klarhed i forhold til at tage gode valg for én selv, evnen til at støtte og være til stede for ens omgivelser og i ens relationer, samtidig med at immunforsvaret får mere energi til at genopbygge og vedligeholde hele fysiologien og dermed også modarbejde potentielle eller eksisterende sygdomstilstande. Da forskningsmaterialet er ret omfattende, vil det tage noget tid at læse ind i det. Vi deler gerne en oversigt på omkring 400 forskningsresultater, der går de sidste 20 år tilbage og omhandler mange tusinde mennesker. Dem kan du få adgang til ved at skrive til kontakt@HUMI.dk og skrive forsknings evidens sundhed i emnefeltet. (Materialet er på engelsk)

Er du mere til at stole på din egen intuition - så mærk efter om det giver mening, at du ved at regulere dine følelser og dine tanker hensigtsmæssigt, kan styrke dig selv mentalt, emotionelt og fysiologisk. Og er du den type hvor det giver mening, kan du overveje alene at gå i gang med at træne det med den simple øvelse som er herunder. Hvis du senere måtte have interesse, er du altid velkommen til at kontakte os for at få at vide om hvad mere der ligger i værktøjskassen, af metoder, tilgange og indsigter. Der er meget som du kan bruge, både til at hjælpe dig selv og hvis du har en praksis der hjælper andre til at styrke sig selv. Du har også mulighed for gratis at få adgang til 12 personers beskrivelser i bogen HUMIsapiens.

Øvelse - til øget selvregulering

Tag et øjeblik og husk på en specifik oplevelse som du virkelig nød og hvor du havde det vidunderligt. Sid gerne med lukkede øjne og giv dig lov til at genopleve oplevelsen. Se oplevelsen for dig, hør måske lydene og tun ind på følelsen du havde. Træk vejret stille og roligt mens du mærker den følelse i et par minutter.

Vidste du, at denne simple øvelse øger dit hjertes synergi med hele dig og afbalancerer dine mentale, følelsesmæssige og fysiske systemer?

Hvordan har du det?

Chancerne er, at du allerede føler dig mere afslappet og fredfyldt.

Dette er en kort version af en meget effektfuld teknik der er udviklet, forfinet og undervist i på NLP og Emotionel Intelligens uddannelser. Selve metoden har gennem de sidste mange år vist sig at have mange positive effekter på os mennesker.

Anbefalinger til dig 😊

Prøv det - Hvis du kun læste/lyttede og ikke gik ind i øvelsen, så giv dig lov til at prøve den.

3 x træning – mange mærker effekten første gang, ved andre er det efter nogle gentagelser

Træning styrker – alle bliver bedre med træning!

RIGTIG GOD FORNØJELSE


Gå til NLP ordbogen

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram