Visuel er en submodalitet, der ligger i NLPs repræsentationssystem, også benævnt VAKA, hvor det visuelle udgør det første V. Det visuelle er udtrykket for den del af sanserne som har med det vi ser at gøre. I NLP kan det både være at være meget opmærksomme på hvad vi ser ude, altså omkring os i verden, samtidig kan det også være evnen til at se noget for sit indre blik eller at kunne gense tidligere oplevelser i ens liv og med høj detaljering bruge det som sin måde at huske på.
Visuelle personer kan man som persontype identificere ud fra deres brug af visuelle ord og ved, at de typisk viser ting med deres kropssprog og bevæger sig mere end andre. Visuelle personer bruger sætninger som: “lad og se på det”, “han havde et skarpt blik for detaljen”, “det ser godt ud”, “nu lysner det for enden af tunnelen”, og “lad mig vise dig det”. Alle udtryk, der indikerer noget med at se. Almindeligvis vil visuelle personer også gøre mere ud af hvordan de selv ser ud, i forhold til hår, tøj, stil, med mere.