Kapitel 4 - Fra selv-lidelse til selv-ledelse
I omverdenens øjne er jeg altid blevet opfattet som en glad, energisk og livsglad person med masser af selvværd, da jeg fra barnsben altid har været meget fremme i skoene. Jeg gik lige til grænsen og ofte lidt over. Ikke bare i min omgang med andre men også overfor mig selv. Det har haft store, negative konsekvenser på flere fronter. Både hvad angår job, venner og familie.
Da jeg i 2019 startede min NLP-indsigt, gik en større backtracking-proces også i gang hos mig. Mit helt store formål med at se tilbage var at blive klogere på, hvad årsagen har været til mine valg, og hvordan jeg fremover kunne handle anderledes.
Jeg er vokset op i en kernefamilie med to forældre og en 6 år yngre lillebror. Min barndom var stabil og kontinuerlig i en ganske almindelig forstad, hvor jeg voksede op og boede samme sted fra jeg var 3, til jeg flyttede hjemmefra. Mine forældre er meget ordentlige og pligtopfyldende mennesker, som gik meget op i, at vi opførte os pænt, passede vores skole og fik gode karakterer.
Vi talte aldrig rigtig sammen udover hverdagspraktik. Jeg tror, det hænger meget sammen med deres egen opvækst, hvor de heller ikke talte sammen om de svære ting. De gjorde det, fordi de simpelthen ikke havde lært andet.
Som barn havde jeg en meget provokerende adfærd. Mobbede. Var frembrusende. Havde ingen situationsfornemmelse. Gik mod strømmen. Nogle gange fordi jeg var uenig med min omverden. Andre gange blot fordi jeg kunne og ville være modsat af alle andre. De dårlige undskyldninger stod altid i kø hos mig, når jeg så blev stillet til ansvar, og jeg havde rigtig mange af dem.
Kom det mine forældre for øre, at jeg havde været i en konflikt eller trådt ved siden af, blev jeg konfronteret og straffet. Aldrig fysisk. Men ordene: Vi er skuffede eller flove over dig, ramte mig altid som et piskesmæld. I skolen blev jeg sendt udenfor døren og til badminton i omklædningsrummet. Det var altid min skyld. Sådan følte jeg. Skyld. Det blev min fortælling. Også selvom jeg ikke altid var involveret i begivenhederne.
Jeg har en næsten jævnaldrende kusine. Et helt igennem fantastisk menneske. Både som barn og nu i sit voksenliv. Jeg har altid set op til hende, og hun er som en søster for mig. Som barn var hun altid det søde og rolige barn i familien. Vi elskede hende alle. Og gør det stadig. Jeg har altid følt, at jeg stod i skyggen af hende og aldrig følt, at jeg var god nok i min families øjne. Når jeg stod foran spejlet, talte jeg utrolig grimt til mig selv, og jeg havde en meget kort periode med selvskade. Jeg var udadvendt og provokerende for at beskytte mig selv. Higede efter opmærksomhed og håbede brændende at nogen virkelig ville se mig og se ind i min krop. Mit hoved. Se hvordan jeg virkelig havde det.
Ingen spurgte mig nogensinde, hvordan jeg havde det, eller var nysgerrige på min adfærd. Lige indtil en dag i 5. klasse…
Vi havde fået en ny matematiklærer. Jeg brød mig ikke synderligt om hende dengang, da hendes menneskelige værdier lå meget langt fra de uheldige værdier, jeg selv repræsenterede. Vores nye lærer interesserede sig virkelig for os, og hvordan vi havde det. Både som klasse og individer. På et tidspunkt havde jeg igen været i en konflikt, råbt lidt højt og været provokerende i klassen. Da klokken ringede ud, bad hun mig om at blive, da de andre var gået. Her tog hun blidt fat om mig og spurgte, hvordan jeg havde det. Om alt var ok hjemme og andre rigtig gode spørgsmål. Det var et chok for mig. Hun havde gennemskuet mig. Læst mig. Jeg påstod naturligvis hårdnakket, at alt var ok, men jeg kunne se, at hun ikke troede på mig.
Flere gange gennem resten af min skoletid helt indtil 10. klasse forsøgte hun at få mig til at åbne op, men jeg turde simpelthen ikke. Jeg var bange for at blive negligeret. Grinet af. Ikke taget seriøst. Derfor sagde jeg aldrig noget til nogen. Jeg var i det hele taget rigtig dygtig til at tage en maske på med et glad og smilende ansigt, uanset hvordan jeg havde det.
Sport var en stor del af mit liv, og især da jeg startede til håndbold. Her kunne jeg få afløb for al den ophobede, negative energi, jeg havde i kroppen. Når pulsen var oppe, blev tankerne holdt nede. Jeg shinede i sportsarenaen og følte her, at jeg virkelig var god nok. Mit håndbold- og badmintonhold var også mine rigtig gode venner. Her følte jeg mig tryg og glad og følte for første gang, at jeg rigtig hørte til et sted. En fantastisk følelse. Jeg opdagede, at når jeg var sammen med glade, energiske mennesker, smittede deres adfærd af på mig, så jeg også blev glad. Min adfærd ændrede sig positivt, når jeg var sammen med positive mennesker.
På trods af min periodevise, uhensigtsmæssige adfærd har jeg altid kunnet med alle og var altid lidt med her og der. Både hos pigerne og drengene. Det har fulgt mig gennem min gymnasietid, studietid og op gennem mit arbejdsliv, hvor jeg altid har haft en bred jobbeskrivelse med en enorm berøringsflade. Generalisten. Samtidig har det betydet, at jeg ikke har følt et fast tilhørsforhold til en bestemt afdeling, gruppe eller team, da jeg ofte har arbejdet meget solo i et vakuum mellem medarbejdere og topledelsen. Det har været svært. Særlig svært blev det hele, da jeg startede på en ny arbejdsplads efter endt barsel.
Fuld af gode forventninger og tårnhøj motivation startede jeg i et helt nyt job et helt nyt sted. Jobbet lå langt fra min uddannelse på en fabrik, men jeg har altid haft det bedst med at lave noget, så jeg takkede ja til tilbuddet, hvilket jeg skulle komme til at fortryde mange gange.
Kulturen på stedet var præget af lønmotivation, mange små magtkampe mellem afdelingerne, som havde hver sin enevældige leder, der plejede egne interesser. Min adfærd på arbejdspladsen ændrede sig hurtigt til at blive en del af denne kultur, og mine tidligere, dårlige vaner brød ud i lys lue. Jeg blev en del af kulturen. Bagtalte. Stak kolleger i ryggen. Skabte splid. Blev i det hele taget en del af snebolden, som bare rullede sig større og større. Det betød også, at jeg flere gange om ugen gik hjem og havde det som om, en stor jernhånd klemte om mit hjerte og en kvælerslange rullede rundt om halsen på mig. Alene fordi jeg selv blev en del af problemet og selv fremmede den dårlige adfærd. Tingene eskalerede, og jeg stoppede med bulder og brag efter knap 5 år på stedet. Det blev en øjenåbner for mig.
Det gav mig tid til eftertanke og til for første gang i mit liv at kigge indad. Synet der mødte mig var mildest talt ikke særlig kønt. Tværtimod. Jeg fik lejlighed til at tænke over, hvordan jeg gerne ville være som kollega og som menneske, og for første gang i mit liv indrømmede jeg overfor mig selv, at der var ting og handlinger i min adfærd, som jeg med fordel kunne ændre.
Tilfældighedernes spil gjorde, at jeg havnede i et nyt job med en ledelse, der havde tiltro til mig. Stolede på mig. En helt ny verden åbnede sig for mig.
Mine nye kolleger viste mig tillid og jeg kvitterede med samme fortrolighed. Jeg blev en samlingsperson, som stod mellem ledelse og kolleger. Et job med masser af spændende opgaver, gode kolleger og en god fortrolighed. Det var ikke altid nemt, da jeg tit følte, jeg stod mellem ledelse og mine kolleger uden at tilhøre hverken det ene eller det andet team. De gamle følelser om ikke at høre til vendte tilbage. Under en fortrolig samtale med en af mine kolleger fortalte hun mig om, hvordan hun selv håndterede sine udfordringer og svære situationer med både kolleger og ledelse. Nemlig ved hjælp af redskaber, hun havde fået gennem sine uddannelser i NLP. Et begreb jeg indtil da aldrig havde hørt om.
Hun tog mig derfor med til inspirationsaften en mørk efterårsdag og plantede dermed et lyst frø i mit sind om forskellige muligheder og redskaber for især min personlige udvikling. Det blev startskuddet til en vild udviklings- og læringsproces for mig – både personligt og fagligt.
Efter lidt tanketilløb og et strategisk jobskifte startede jeg på uddannelsen NLP Business Practitioner i foråret 2019, og mine forventninger var egentlig ikke så store. Mest at jeg gerne ville blive klogere på mig selv og mine uhensigtsmæssige sider og dermed få nogle værktøjer til at være i det, når jeg mødte modstand. Forløbet blev en gamechanger af den helt store kaliber.
Hvorfor så det?
Ja. Faktisk blev forløbet helt anderledes, end jeg egentlig havde forestillet mig. Jeg forventede, at jeg kunne og ville tage mere, end jeg også kunne og var villig til at give. Jeg blev klogere. Jeg forventede, at jeg kunne læne mig tilbage og nøjes med at køre en teoretisk tilgang til det. Jeg blev klogere. Allerede i løbet af de første to dage blev vi præsenteret for konkrete coachingøvelser, hvor vi på skift skulle agere coach og fokusperson. Altså være den, som blev coachet. Det var ret grænseoverskridende for mig, men jeg overvandt min frygt, og blev en aktiv del af uddannelsen, da jeg ret hurtigt i forløbet automatisk gav mere og mere af mig selv og åbnede op. Helt uden at lægge mærke til det. Pludselig var min rolle skiftet fra passiv tilskuer til aktiv facilitator for vores coachsessioner og træning mellem modulerne, og jeg higede konstant efter mere læring om mig selv og min måde at kommunikere på.
Netop min personlige kommunikation er blevet noget skarpere og min situationsfornemmelse er skærpet betragteligt efter uddannelsen. Jeg er blevet rigtig god til at erkende, når min kommunikation kunne være bedre. De dårlige undskyldninger er i dag skiftet ud med selverkendelse og mod til at kunne være ærlig og sige til, når jeg har handlet uhensigtsmæssigt.
Jeg har altid troet, at jeg skulle arbejde indenfor HR. I dag, arbejder jeg med mennesker på et dybere og mere menneskeligt plan. Gennem NLP har jeg indset, at det for mig er meget mere givende, da jeg nu har en direkte påvirkning af andre. En påvirkning som kommer af, at jeg kender mig selv rigtig godt og dermed også er i stand til at påvirke andre i en positiv retning i deres liv.
Når jeg i min dagligdag både bevidst og ubevidst coacher og interviewer andre bruger jeg ofte Disney-modellen[i], da de forskellige roller er med til at sætte fokus på en drøm og et mål, hvilket passer rigtig godt med de unge mennesker, jeg arbejder med i det daglige.
Når jeg ser tilbage og laver backtracking[ii] på min egen (ud)dannelsesproces, så minder det meget om logiske niveauer, da det er de mange små skridt, der har gjort, at jeg i dag har opfyldt min egen vision. Det er først rigtigt gået op for mig, hvad jeg egentlig har at byde ind med hos andre efter NLP-uddannelsen og certificeringen[iii], og det er en af de ting i mit liv, jeg er allermest stolt af at have gennemført.
Navn: Linda Baagø, Odense
Job: Kommunikationsansvarlig
Uddannelse: Business Practitioner i NLP og Emotionel Intelligens
Læringsemner:
Perspektivering v/ Per Poulsen
Jeg oplever Lindas vej ind i uddannelsen som en ’ inspireret af andre’ beslutning men som ret hurtigt, inde i forløbet, evner at adoptere såvel den teoretiske som den praktiske læring og gøre det til en styrke for hendes udvikling. Linda har igennem uddannelsen bidraget med god energi og en positiv tilgang og har evnet at samle folk til træning og læring. En evne som hun har med sig helt fra barndommen og som er blevet styrket mange gange igennem forløbet og noget jeg oplever hun har taget med sig videre ud i livet, hvor Linda skaber glade og tillidsfulde relationer og positive resultater på sin vej.
[i] Disney-modellen er et coaching- og indsigtsværktøj på Business Practitioner uddannelsen og er baseret på NLP undersøgelser af Walt Disneys måde af arbejde med udvikling. Modellen træner os i at generere og realisere drømme og ideer. Det som Disney-modellen er rigtig god til, er at du bliver klar over om en drøm eller ide skal realiseres, du får lavet en præcis plan for, hvordan du kommer derhen og du får din plan kvalitetssikret. Der indgår 3 positioner i Disney-modellen.
[ii] Backtracking er at gå tilbage og opsummere, gennemgå eller overveje noget som tidligere er sket. Formålet er at styrke læring og hukommelsen. Det kan være noget specifikt som fx et møde eller en hel periode. Så vil backtracking være at gå tilbage trin for trin og gennemgå, hvad blev der sagt/aftalt etc.’
[iii] Certificering. Når du har gennemført 6 moduler på Business Practitioner uddannelsen kan du vælge at blive certificeret. En certificering betyder at du går til en certificering ud fra en international NLP standard.